- Jesper Vestergaard, Lærke Posselt
- 8. december 2007, 00:01
-
Interview
Dybt involvere i oprettelsen af kunstnernetværket ArtRebels har det været travlt år for Carla Cammilla Hjort. Både i og ved siden af netværksprojektet har der været skarpt fokus på musikken. Blandt andet i form af club-actet Fagget Fairys, hvor hun sammen med kæresten og sangerinden Ena, blander burka og booty, og senest har udgivet den hårdtslående debutsingle 'Uzela'. Her opregner Carla Cammilla Hjort 2007 og kommer med sine tre bud på, hvad man bør tage med derfra.
»Okay drenge og piger, nu må I ikke dømme os på denne liste over vores såkaldte favoritalbum i 2007. Men sandheden er nuanceret og mere kompleks end som så.
For hvad er det lige man stiller op, når ens kalender er så fuld hver dag, at det at lytte til et helt album fra start til slut virker som det største privilegium, kun de langtidsledige kan nyde godt af?
Og hvad stiller man op, når man indser, at størstedelen af ens musikbehov bliver dækket af downloads, file-sharing og studiesessions?
Og bliver det ikke en smule pinligt, når man pludseligt skal indrømme offentligt, at de eneste album, man rigtig har lyttet til i år, enten er dem man selv eller vores venner og veninder har udgivet... og bliver presset ikke endnu større, når Soundvenue sender os en reference i form af Djunas 2006-liste, som for dem, der kender hende, ved at vi dels dermed er 'oppe imod' pigen som i den grad har sine musikreferencer i pertentlig orden og ordet i sin magt?
Så her er listen over Fagget Fairys mest hørte album 2007«.
»Fordi vi selv udgav den og fordi vi kan li den!«
»Fordi Ane og Josephine er vores veninder og vi elsker dem. Og fordi vi indbyrdes giver hinanden feedback og konstruktiv kritik«.
»Fordi vi så dokumentarfilmen 'Shut Up and Sing' og bare forelskede os i deres let spiselige country-pop, og selvfølgeligt fordi de er for seje og fandenivoldske på en fin, naiv og uspoleret måde. Og så fordi ingen andre åbenbart vil spille deres musik mere ;-)«.
»Ja, måske ikke den mest nuancerede albumliste man kan ønske sig, men som vi lagde ud med at sige, så var sandheden det til gengæld ;-)
P.S. Glæd jer til Fagget Fairys album release i 2008! Det bliver en floor banger med radiohits og lebbe-mystik«.
Deltag selv i Soundvenues store brugerafstemning om årets bedste album her og vind et årsabonnement på Soundvenue Magazine.