Opsamling 2007: I Got You on Tape

  • Adam Thorsmark
  • 1. december 2007, 11:34
  • Interview
  • Print

I år fik københavner-kvintetten I Got You on Tape skudt godt hul i 'den svære to'er'-kliché med lyden af et ubesværet album og beviste, at gruppen bestemt ikke har tænkt sig at stå i skyggen af forsanger Jacob Bellens' andet band, folkduoen Murder. Selvom albumtitlen måske ikke var den mest opfindsomme, så var opfindsomhed ingenlunde en musikalsk mangelvare på I Got You on Tapes opfølger, '2'. Med deres underspillede storladenhed har rockbandet rejst landet over og sat deres tydelige fingeraftryk på 2007. Vi har bedt Jacob Funch fra I Got You on Tape nævne årets tre vigtigste udgivelser.


The Good, The Bad & The Queen - 'The Good, The Bad & The Queen '

Lyt til numre fra albummet her

Website

Læs Soundvenues anmeldelse her

»Det er den plade fra i år som jeg har lyttet mest. Jeg glædte mig til udgivelsen, fra jeg først læste om den i musikbladet Uncut. Som gammel Blur-fan lytter jeg nærmest til alt, hvad Damon og Graham laver ved siden af, og jeg må sige, at jeg synes denne plade er det bedste, nogen af dem har bedrevet ud over Blur. Danger Mouse, Tony Allen og Paul Simonon brillerer virkelig på den her«.


Robert Wyatt - 'Comicopera'

Lyt til numre fra albummet her

Website

Læs Soundvenues anmeldelse her

»En anden vigtig udgivelse må være Robert Wyatts nye, som jeg med skam må erkende, at jeg ikke har fået fat i endnu. Men den kan umuligt være andet end spændende. Hvis man ikke kender hans virkeligt omfattende katalog, er der noget at glæde sig til«.


Justice - 'Cross'

Lyt numre fra albummet her

Website

Læs Soundvenues anmeldelse her

Blonde Redhead - '23'

Lyt numre fra albummet her

Website

Læs Soundvenues anmeldelse her

»Justice og Blonde Redhead deler den sidste plads. Justice på grund af deres nye bud på supereffektiv clubbing-musik, og Blonde Redhead for deres smukke kompositioner og lækre produktion. Jeg har i år haft fornøjelsen af at høre Blonde Redhead to gange - en gang i Austin under branchefestivalen South By Southwest og så i McCarren park pool i Williamsburg til et gratis arrangement i sommers. Jeg fik desværre et indtryk af nogle ret usympatiske mennesker, men hold kæft de spiller godt«.

Hvad er det bedste, der er sket for musikken i 2007?
»Generelt synes jeg 2007 har været et fedt år rent musikalsk. Der er kommet masser af spændende nye danske plader, hvor jeg synes, at 'independent'-scenen virkelig vokser. Check Lolita Industris plader ud og den musik, der er kommet ud af miljøet omkring Ungeren. Og så lyt lidt til Mette Mareridt, Gade X, og alt hvad der kommer ud af yoyooyoy og Escho drengene (små danske pladeselskaber, red.). Det sprøjter ud med dejlige toner«.

Deltag i Soundvenues store brugerafstemning om årets bedste album her og vind et årsabonnement på Soundvenue Magazine.



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05