Okkervil River - hellere overset end mediejunkie

Torsdagens koncert på Loppen markerer et succesfuldt år for Okkervil River. Austin-bandet har med sans med for sikker americana-sangskrivning væltet sig i roser fra anmelderne for seneste album, 'The Stage Names', der fulgte op på 2005's gennembrud, 'Black Sheep Boy'. Soundvenue mødte bandets lyriske hovedpulsåre, frontmand Will Sheff.

(Lyt mens du læser)

»Er vi ikke alle dybt afhængige af underholdning, ligesom en junkie er af sit fix?«, spørger Will Sheff. Den fortællelystne frontmand i Okkervil River viser sig hurtigt at være en filosoferende mand.

Præcis som på Okkervil Rivers netop udsendte fjerde album, 'The Stage Names'. Her tager han sig kærligt af alle mediejunkier og medieluderes behov for at fixe underholdningens forsimplede verdensbillede. Men som sanger og sangskriver optræder Will Sheff selv i dobbeltrollen som entertaineren, der må underholde for at advare mod underholdningens forsimplinger.

»Lyder jeg belærende? Jeg forsøger bare at fortælle noget væsentligt om mig selv, som også handler om os allesammen i vores medieskabte verden«, beroliger han. Det er nemt at tro ham. Stemmen syder af engagement og Will Sheff lufter gavmildt sine vidtløftige tanker.

Enkel dybde
Efter to album med desperat alternativ country og fortællinger om samfundets outsidere, var gennembruddet 'Black Sheep Boy' fra 2005 mere rocket. To år senere skinner Will Sheffs livslange kærlighed til 60'ernes Motown-soul i gennem på 'The Stage Names'. Og selvom albummet er underholdende, så understreger Will Sheff, at indholdet bag er afgørende for om underholdningen er god eller dårlig. Uden indhold er det hele ligegyldigt, forklarer han om bandets udgangspunkt i studiet. »Men indholdet kommer kun, hvis du forsøger at finde en dybere mening i dig selv, som også giver mening for andre. Det er sådan, underholdningen menneskeliggøres«.

Denne enkelte filosofi blev til 11 sange med humoristiske betragtninger over Will Sheffs eget behov for fiktion og illusioner for at begå sig i virkelighedens mere trivielle verden. Alligevel er Will Sheff ikke stjernen i egne fortællinger. Historierne kommer indefra, men karaktererne opdigter han med en veludviklet empati og sans for detaljerne i deres tanker. Den evne har skaffet Will Sheff anerkendelse som en fortræffelig historiefortæller. Selv er han mere beskeden.

»Jeg er glad for at blive rost«, starter han med at slå fast. »Men jeg forsøger blot at videregive nogle af mine tanker. Det gør jeg gennem mine karakterer og ved at tro på dem, så de bliver levende inde i dit hoved. Det er afgørende for, om det lykkes mig at skabe nogle personer, som du kan tro på og føle sympati for«.

Karrierens klimaks
Men det er ikke kun sangenes karakterer, der må spille skuespil for at opnå sympati. Også rollen som musiker er på mange måder et skuespil med klare forventninger om dramatik, hvilket ærgrer Will Sheff. Med tyk sarkasme i stemmen parodier han den stereotype fortælling om en celebritys liv fra ukendthed til berømmelse, fra fald til comeback, som især tv-kanalerne VH1 og MTV serverer aften efter aften. Og så er vi fremme ved selve pointen med 'The Stage Names', bedyrer Will Sheff. Enhver histories pointe kan nemlig skæres ned til det øjeblik, hvor hovedpersonen opnår sit klimaks. Sådan er, desværre og heldigvis, vores virkelige liv bare ikke, trøster han. Måske derfor er underholdning blevet mediejunkiens fix. Og måske derfor er det musikerens opgave at levere det.

»Selv vil jeg blive ved med at leve et udramatisk liv med kedelige og oversete album, så jeg ikke ender med at blive udstillet i en drama-dokumentarisk tv-produktion«, muntrer Will Sheff sig med velplaceret sarkasme i stemmen.

Artiklen har tidligere været bragt i Soundvenue Magazine #16, september-oktober 2007.