De Roskilde Festival-aktuelle danske støjrockere Death by Kite tog på Tysklands-fart for nylig, udvalgt via talentplatformen Takeoff til at spille på den store Hurricane/Southside Festival. Læs deres dagbog fra turen her.
Fredag morgen den 22. Juni. Tidligt.
Der er sgutte meget rockstjerne in spe over at vågne kl 5.30, alene, i sin lejlighed på Amager, stride sig gennem monsunen for at nå med bussen, blive afvist på grund af et oversvømmet, overfyldt og morgensurt København, blot for til sidst at finde ud af at man har glemt sit pas. Vi kommer dog om sider om bord i toget til Hamburg og tøffer snart gennem et forblæst syd-vestsjælland, solbeskinnet Falster og, via Rødby-Puttgarden, et sælsomt fremmed Mecklenburg-Vorpommern. Vi er på vej til vores første store festivaljob - på Tysklands største - 'Hurricane', i Scheessel uden for Hamburg og vi skåler i de første Beck's, så snart tax-free har åbnet. Hørebøfferne byder på højlandsemo (quote: Mads Nygaard, Sterling) i form af The Twilight Sad og snakken går på superhelte, Roskildeminder og -forventninger. Og så er det Hamburg Hbf. Christof, hvor en full-body tatoveret kopunker fra Bremen, henter os i minivan og snart er vi afsted ad Autobahnen i et tempo, der mildest talt står i skærende kontrast til Turbonegroen, der blæser fra højttalerne. Stau...
Fredag eftermiddag.
Og så er vi der. Hvis der blandt læserne er nogen, der kan huske Roskilde '97, vil de vide, hvad jeg taler om, når jeg betegner festivalområdet som en oppløjet rismark. Tornadoen, der blæste søsterfestivalen Southside væk, dræbte én og dermed aflyste vores - og bl.a. Blood Brothers' og Cold War Kids' koncerter - ramte området med aftaget styrke natten til i dag og efterlod lidt af en mudderbryderring. Men vi kommer tørskoede backstage og begynder, efter at have hilst på diverse stagemanagers, lyd- og lysfolk, afviklere, værter osv. straks at sætte gear op. Vi er sent på den, men vi er også dagens første band, så vi har privilegiet at lave lydprøve uden publikum. Og hvilken lyd! Teltet med plads til 2500 tilskuere giver plads til litervis af delay og rumklang og det er en fantastisk fornemmelse at stå og høre Kristians lilletrommeslag ekko'e frem og tilbage, frem og tilbage, frem og tilbage. Prøven går fejlfrit og nervøsiteten letter, i takt med øllene, efterhånden lidt. Og så er det faktisk ved at være nu. Announceren, som åbenbart er en stor MTV-stjerne i Tyskland, begynder at ævle løs. Det er ikke meget vi fanger, men de seks ord »Stylisch, Laut, Dänisch - Death By Kite!« er dog ikke til at tage fejl af. Vi entrer scenen - men teltet er tomt. MTV-værten er øjensynligt gået for tidligt på, så teltarbejderne har ikke nået at åbne for publikum endnu. Jebus!
Nuvel, vi kan jo ikke gå tilbage, så vi giver os i kast med første nummer og det lyder storslået. Og midt i sang to - 'Scared Of Heights' - er teltet faktisk halvfyldt, synes det. Settet forløber mere eller mindre perfekt, publikum råber og det hele føles sgu slet ikke værst. Og så er det forbi. 30 minutters power-set er overstået både Sidsel og jeg bløder fra højrehånden og Kristian smider de sidste spåner af det, der engang var trommestikker mod publikum. Alt sammen tegn på en succesfuld koncert. Afvikleren er tosset med det og skynder sig at arrangere interview og fotosession med Coca Cola. Øl, smøger, øl. Og vi har ikke spist endnu. De søde piger i baren blander drinks, vi drikker flere øl og glæder os til Queens Of The Stone Age, som går på senere. Nu kan vi slappe af, glæde os til Roskilde, og bare lade tingene ske.
- Bjørn, Death By Kite
Lørdag den 23. juni
Der er sgutte heller meget rockstjerne over at vågne op på en idyllisk bindingsværks-kro midt på Lüneburger Heide. Det er ikke desto mindre det vi gør. Der er ingen der rigtig kan huske, hvordan vi havnede her, så det hele er ret syret. Men ret så behageligt også. Hvis man var en familie der søgte afstresning eller måske et brudepar på honningrejse, er stedet nærmest perfekt. Men vi er trods alt et rockband, og vi finder hurtigt beviset på vores sko da vi slæber urimelige mængder festivals-smat med ned til morgenmaden. Pyha...i går aftes var altså ikke bare en drøm, selv om det virker så underligt fjernt her midt i den landlige bindingsværks-sommerregn-idyl.
Morgenmaden køres ned under en regntrommende megaparasol mens en flok hestevognsentusiaster holder træf på den nærliggende eng. De skåler i brændevin, synger et par lieder og spænder så deres spand for. Halvdelen af dem har imponerende strittende overskæg, den anden halvdel imponerende brede røve. Det her er fanme the shit, tænker jeg.
Der er ikke så skide meget at lave. Der er snak om at vi skal tilbage på Hurricane, men det bliver ikke til noget, så vi drysser bare formålsløst og bagstive omkring, fodrer heste og går en tur på heden. Grundet den ret så tragiske hændelse på Southside står den bare på hjemrejse i dag. Og med to timer til afgang er der ikke så meget andet at lave end at snakke om i går. Om koncerten der gik over al forventning. Om at bløde og svede - Bjørn og Sidsel viser stolte deres ar frem. Om at se Dannebrog blandt publikum - blæret. Om at låne bækner til et norsk band - jeg dobbelttjekker at de stadig er i tasken. Om at have en journalist på slæb - blæret. Om at blive fulde på Coca Colas regning - vi tager os til hovedet. Om at se Cold War Kids og blive blæst væk - Bjørn lyser op. Om at se Queens of the Stone Age og headbange - Sidsel tager sig til nakken. Om at møde en græker. der siger »You are death by kite band, yes? « - vi lyser op. Om at bage på hende der den frække drinksdame - Sidsel ruller med øjnene, Bjørn smiler lummert. Om ganske enkelt at have en uforglemmelig blæret aften. Og til dét formål er kroen på Lünerburger Heide egentlig ret så ideel.
Mere skete der sådan set ikke. Denne dag var sådan set så anti-rock´n`roll som en dag overhovedet kan være. Klokken tre bliver vi hentet i den sorte minivan og kørt til Hamborg, og toget går planmæssigt hjemad. Men altså, en ting er sikkert; selv om man knapt kan kalde det en tour, så var det alligevel en helt fantastisk en af slagsen. Ses på Roskilde!
- Kristian, Death by Kite
Death By Kite spiller på Roskilde Festivalen på Pavilion Junior søndag aften den 1. juli kl. 21:00.
Takeoff er en ny affyringsrampe for danske talenter i samarbejde mellem Coca-Cola, iTunes, DKB Motor og Soundvenue. Via Takeoff kan alle upcoming bands uploade deres musik, der bliver gennemlyttet af et ekspert-panel, der håndplukker de bedste numre til en række specielle podcasts. De løbende podcasts, der kan downloades gratis af musiklyttere i hele Europa, følges op med en række koncerter med de udvalgte bands i Danmark og på festivaler i Europa. Læs mere om Takeoff her ».