Tomas Barfod - De 5 bedste klubber i Europa

  • Print

Tomas Barfod har gennem flere år haft Europa som sin legeplads, som medlem af WhoMadeWho og Filur og som dj og pladeaktuel solist under navnet Tomboy. Her fortæller han om de fem fedeste klubber derude.

Fabric, London
»Jeg spillede der for nylig, inviteret af Annie Mac fra Radio One. Jeg havde spillet der før med WhoMadeWho, så jeg vidste godt lidt om stedet, men jeg blev dog alligevel overrumplet. Jeg skulle først spille kl. 4, så jeg havde valgt at sove lidt inden på hotellet og mødte op kl. 3 med min skjorte knappet skævt og ret groggy. Synet der mødte mig var Mylo som spillede før mig foran 1500 skrigende englændere på bedste heksegrydemanér. Jeg tog lige fire hurtige drinks, kom langsomt op i gear og spillede et af mine bedre dj-gigs. Bonus info: Subwooferen er forbundet med dansegulvet, som altså hopper i takt med bassen. Rimeligt sygt...«.
www.fabriclondon.com

Panorama Bar / Berheim, Berlin
»Panorama Bar er jo verdenskendt i clubbing-kredse for at være det vildeste afterparty ever. Nu er jeg ikke så meget afterparty-typen, men jeg synes da det er fascinerende at møde ind tidlig morgen for at spille et tre timers set. På vagtplanen kunne jeg se at sidste vagt fra kl. 16 til ??. Nogle vil måske mene, at det er en pervers form for clubbing, men jeg havde en fantastisk oplevelse med det utroligt nysgerrige og musikinteresserede publikum. Det er sjældent at jeg kan spille et set, som går fra okkult og cosmic disco til ghetto-house og detroit-techno på tre timer, og det kunne jeg altså der«.
www.berghain.de

A-Huset, København
»Vi havde Special Peoples Club i A-Huset i sommers, og det var ret vildt at se alt fra hardcore club-kids til jet-set agtige modeltyper feste samme på kryds og tværs. Sidste sommer var også dér, hvor København for alvor viste, at byen kunne være med internationalt på clubbing-fronten. Jeg prøvede flere gange først at spille på et propfyldt Vega og så tage videre ud til et endnu mere fyldt A-Huset.
Jeg var også med til at arrangere A-Festival under Copenhagen Music Week, hvor København endnu engang overraskede med at møde talstærkt op til fest på trods af frost, vind og det faktum, at festivalen blev afholdt tirsdag og onsdag i en helt almindelig uge«.
A-Huset er nu lukket og under ombygning.

F.U.N, Week12End, Berlin
»Jeg bliver nødt til at nævne en Berlin-klub igen, da Berlin er en af min yndlingsbyer som samtidig har en fantastisk og sofistikeret klubkultur. Jeg spiller fast på F.U.N, som ligger på 11. etage med panorama-udsigt over Alexander Platz. Stemningen er altid god og ikke narko-agtig, som nogle gange er problemet i Berlin.
Interiør-designet er genialt, og anlægget lyder helt vildt godt. Nogle gange, når klubber er for designede, bliver det lidt for lounge-house-nyrig russer-agtigt, men F.U.N forstår at holde det subkulturelt, samtidig med at de går op i æstetik og gode cocktails«.
www.week-end-berlin.de

La Paloma, Barcelona
»La Paloma er en af Spaniens ældste klubber, faktisk er den så gammel, at den ligner mere et teater end en klub. Det fantastiske ved klubben er at aftenen normalt starter med pardans og live-band, det vil sige ældre spanske ægte par. Ved midnat kommer der en dj og musikken ændrer sig fra hornorkester til electro. For det meste er der en overgangsperiode på en time hvor unge ravere og gamle par danser rundt sammen - det er ret stort. Klubben er desværre lukket indtil sommer«.
www.lapaloma-bcn.com

Spilleplan de kommende måneder:
1. marts - Lux, Lissabon
2. marts - London
10. marts - TomBoy releaseparty, Paris
16. Marts - F.U.N, Berlin
17. marts - Robert Jonson, Frankfurt
22. marts - LCD Soundsystem Afterparty, Milano
23. marts - Klub Dada, Vega, København
30. marts - Vega, København
19. april - Backlash, Dublin
21. april - Forward Reverse, Leeds
5. maj - Hive, Zürich


Læs et stort interview med Tomas Barfod i det næste nummer af Soundvenue, der er på gaden den 28. marts.



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05