- Kristian Keller
- 17. december 2006, 00:00
-
Interview
Det er som om Lars 'i lommen' Vognstrup altid har rummesteret i den danske musikverden uden rigtig at råbe højt. Han har turneret verden rundt som guitarist i Junior Seniors backing band og prøvet kræfter i front med vennerne i Money Your Love uden helt at ramme plet. Men i år var der et eller andet der faldt på plads, da Vognstrup sammen med vennen Kristian Gotfredsen blev til Wolfkin og udgav det finurlige hybrid-album 'Brand New Pants', der duftede af film noir, sex, blues, rock og masser af ejendommelighed, og smagte af lidt mer'.. Vi har bedt Lars 'i lommen' Vognstrup nævne årets tre vigtigste udgivelser.
»Dette er en vigtig udgivelse for vores tid, hvor vi drukner i kvindevokalbaserede plader, der bare ikke har noget nyt at byde på. Hvor man på den ene side har fået nok af den menstruerende rockdiva og på den anden side er 'fed up' med distancerende indad-indie, mens moderne soul-vokal med mere og mere auto-tune, efterhånden lyder som den saxofon, der i 80'erne ødelagde alt for mange gode numre.
Jenny Wilsons 'Love and Youth' byder os, med sans for god stil country, på en frisk blanding af genrerne som en let uforpligtende, men moderne, godt sammenskruet, lækker og langtidsholdbar 2006'er. Det er nok mere gældende, at hun har god smag end ord til at vigtiggøre budskabet. Men produktionsmæssigt har hun ramt noget nyt ved hjælp af meget få elementer, og er det ikke sådan, vi gerne vil lytte til flerstemmig r'n'b fremover? Melodierne bliver jeg ikke træt af, plus at hun er bedårende og synger flot«.
»Denne compilation er blandet med fede numre fra tidsrummet ca.1960 frem til 1990. Det er en moderne udgivelse, fordi den, på trods af ekstrem variation, med den fine blanding af rock, filmmusik, punk, avantgarde-pop, new wave, rockabilly, cabaret og ikke mindst country, i sammenhængende udtryk rammer den stil, som i vores post-moderne tid stadig er meget fremme i skoene.
Mange gode party tracks, men også til tider helt nede og vibrere på blandt andet xylofon-musikken fra filmen 'True Romance'. Ind imellem skæve, lidt obskure sager, der på en eller anden måde har en god pointe som for eksempel ørken-tracket 'Egyptian Reggae'. De fleste af skæringerne er fra de brune skuffer, altså ikke fra den hylde hvor nytidens mest benyttede klassikere befinder sig.
Bonnie Dobson, Bobbi Bare, Dory Previn og The Animated Egg men også kunstnere som Lee Hazelwood, Human League, The Fall, The Everly Brothers og Beach Boys bliver repræsenteret og 'The Trip' har uden konkurrence bevogtet min personlige '25 most played'-mappe i 2006«.
»Mange danske kunstnere synger på modersmålet for tiden. Nogle prøver, i mine ører, stilmæssigt at ramme viben fra Kim Larsens 'Værsgo' eller nogle af de andre plader fra den tid. Men af en eller anden grund er det bare ikke ærligt nok til at komme i nærheden af Larsen i 70'erne. Bag den jydegangster attitude L.O.C. ruller med, kommer vi af en eller anden grund meget tættere på, mere nærværende. 'Cassiopeia' har et super fedt forløb. Caberet Walt Disney-introen er en overskudsagtig måde at starte en West Coast-hiphop-plade på, og det passer vildt fedt til ireren med den gode sangstemme at være så gammel dansk i udtrykket. Troo.L.S. og Rune Rask har også udviklet sig til at stå som det helt klart stærkeste, hiphop-producer makkerpar i byen.
Jeg gir den evigt op for Tabu«.
Deltag i Soundvenues store brugerafstemning om årets bedste album og vind billetter til Roskilde Festival her