Opsamling 2006: Negash Ali

Da vi drog til Århus i september for at møde Negash Ali, var det ikke kun fordi, han er et af de nyeste hiphop-talenter fra indvandrermiljøet, men simpelthen fordi den blot 15-årige rapper lover godt for dansk hiphop generelt. Med sine politisk motiverede tekster og sikre flow arbejder Ali i øjeblikket på sit solo-projekt 'Sickcess', hvor han blandt andet samarbejder med MightyOne, PhaFalAion, Ufo, Yepha og J-Spliff, ligesom han i 2006 optrådte sammen med Alpha, Inspired og MightyOne som 4 the Hard Way. Vi har bedt Negash Ali nævne årets tre vigtigste udgivelser.

The Roots - 'Game Theory' Lyt til numre fra albummet her Def Jams The Roots-profil Læs Soundvenues anmeldelse her

»Jeg gik nede på Århus Hovedbibliotek, da jeg kom forbi pladen 'Things Fall Apart' med et billede udenpå af the Watts riots. Jeg troede, jeg skulle hjem og høre noget 'pro-black' propaganda, men jeg endte med at få øjnene op for en af de bedste grupper i hiphop. The Roots har efterhånden gjort deres ting i nogen tid, men fremstår aldrig som irrelevante, fordi de hele tiden genopfinder sig selv. 'Game Theory' har et dejligt varieret lydbillede. Fantastisk album!«

Lupe Fiasco - 'Food & Liquor' Lyt til numre fra albummet her website Læs Soundvenues anmeldelse her

»Denne mand definerer, hvordan man kan få en slap 16'er (16 takters rap) til at groove og swinge. Den måde han mønstrer sine rim på er unik, og han formår at formidle sin vrede på en musikalsk måde, som mange andre mc'er kunne lære af. Nogle rappere går lige ind og rammer hjertet, og det gjorde Lupe i det her tilfælde ved mig«.

Gnarls Barkley - 'St. Elsewhere' Lyt til numre fra albummet her website Læs Soundvenues anmeldelse her

»Cee-Lo Green var min yndlingsfigur i gruppen Goodie Mob. Jeg var dog lidt halvskeptisk, da jeg købte 'St. Elsewhere'. Jeg havde forventet noget mere rumskibsagtigt end førstesinglen 'Crazy'. Efter at have hørt introen var jeg rimelig overbevist om, at jeg havde taget fejl. Og jeg havde da også lyst til at give mig selv en mindre lussing for mine fordomme, jo længere jeg kom ind i albummet. Danger Mouse viser, at han har flere strenge at spille på, mens Cee-Lo til tider bliver lidt for selvbevidst at høre på. Men alt i alt et super album.

»Det de tre grupper/kunstere har tilfælles er, at de alle sammen har rødder i undergrunds-hiphoppen, men har formået at sælge deres produkt uden at sælge ud. Det har jeg stor respekt for«.

Deltag i Soundvenues store brugerafstemning om årets bedste album og vind billetter til Roskilde Festival her