Opsamling 2006: Oh No Ono

»Oh No Ono vender vrangen ud på pop«, skrev vi, da vi smed de fem nordjyske pop-udfordrere på forsiden af Soundvenue i september. Det var udgivelsen af debuten 'Yes', der fik os på de tanker, for pladen er en legestue fyldt med underfundig, drønskæv pop, der rammer plet på en måde, der er svær helt at forstå. Og 2006 var sikkert kun begyndelsen på Oh No Onos musikeksplosion. Bandet har aldrig lagt skjul på, at den store verden også skal høre de fængende toner, og den 11. januar tager Oh No Ono de første skridt ud over landets grænser, når kvintetten spiller sin første udenlandskoncert ved Eurosonic i Holland. Vi fangede tre af knægtene inden afrejsen og bad dem nævne årets tre vigtigste udgivelser.

Bonnie 'Prince' Billy - 'The Letting Go' Se videoen til 'Cold and Wet' her website Læs Soundvenues anmeldelse her

Kristian Olsen, keyboard-bestyrer: »'The Letting Go' er den største musikalske opdagelse, jeg har gjort mig i indeværende år. Den indeholder så megen lys og mørke på én gang, at man bliver bjergtaget. Geniale strygearrangementer, smukke tekster og melodier. Det leder tankerne hen på en periode med kærestesorger, hvor man har mest brug for en rolig optimisme kædet sammen med en melankolsk forståelse for ens situation. »Hvorfor har jeg ikke hørt om ham før nu?«, er det eneste spørgsmål, der er relevant for mit vedkommende ved dette album«.

Bob Dylan - 'Modern Times' Lyt til hele albummet her website Læs Soundvenues anmeldelse her

Kristoffer Rom, trommeslager: »Den er ikke til at komme uden om, og vel nok også en af de mest omdiskuterede udgivelser i 2006. Meningerne er mange, og delte, men jeg tilslutter mig hermed Dylans i forvejen kæmpestore fanskare. Bob Dylan har som bekendt for længst slået sit navn fast i musikhistorien med syvtommersøm, og jeg kan ikke blive andet end imponeret, når han efter et par dusin år som den måske mest respekterede og sagnomspundne nulevende musiker, evner at (gen)finde spilleglæden, ordlegen og ikke mindst sine egne rødder. Det er, hvad jeg hører, når albummets organiske produktion flyder ud igennem mine højtalere, en Dylan, der i højere grad end at søge perfektionen og nyskabelsen, har lavet et selvbevidst album, der - uden de store armbevægelser - ved hjælp af enkle virkemidler musisk såvel som lyrisk bekender sig til sin egne Dylan'ske tradition, hvor det kan være svært, ja nærmest umuligt, at adskille ironien fra alvoren, det stereotype fra det særegne og formen fra indholdet. Albummet svæver på den berømte knivsæg, hvor man ved hver gennemlytning frygter, at Dylan falder til den ene eller den anden side. Og netop der bliver kunst spændende, dér hvor man ikke helt ved, om man når fra A til B, og det vel at mærke er rejsen og ikke destinationen, der er meningsdannende for lytteren såvel som for kunstneren«.

The Knife - 'Silent Shout' Lyt til numre fra albummet her website Læs Soundvenues anmeldelse her

Nis Svoldgaard, bassist: »'Silent Shout' slår som en af de mavepumpere vi alle husker fra frikvarteret i skolen. Det er en plade, som rummer alle de facetter, jeg godt kan lide inden for electro og fra The Knifes univers. Den aggressivitet og fysik som Karin og Oluf Dreier lægger for dagen er frygtindgydende, og man kan ikke andet end at holde af denne super-gennemarbejdede plade. I forhold til forgængeren, 'Deep Cuts', er der skruet op for techno-referencerne og ned for pasticherne, og det klæder svenskerne rigtig godt med et mere kontrolleret udtryk. Det er mig umuligt at sidde stille, når pladen kommer på, og jeg er hermed erklæret The Knife-fan«.

Hvad er det bedste, der er sket for musikken i 2006?
»...at den stadig spiller! For os er der ikke umiddelbart en begivenhed, kunster eller lignende, der overskygger alt andet og 'er det bedste for musikken i 2006'. Men der foregår mange spændende og lovende ting i alle de forskellige afkroge af musikkens verden: Den danske musikscene bliver bedre og bedre, staten giver stadig mere støtte til rytmiske musikere, musikhistorien dyrkes med koncerter med for eksempel Roger Waters, mainstream medierne åbner sig mere for de alternative orkestre og ikke mindst byder tiden på nye udfordringer for branchen, for eksempel mp3-salg, udlandets opmærksomhed på DK etc.
Alt i alt er det bedste i 2006, at man kan mærke en masse ting røre på sig. På mange måder virker det som om både den danske musikbranche og det danske publikum er inde i mange mere eller mindre sammenhængende overgangsperioder, som giver nogle kreative afkast i ny og næ!«

Deltag i Soundvenues store brugerafstemning om årets bedste album og vind billetter til Roskilde Festival her.

No Ono på Danmarkstuné
2. marts, Toldkammeret, Helsingør
8. marts, Fermaten 2, Herning
9. marts, Kulisselageret, Horsens
10. marts, Studenterhuset, Aalborg
15. marts, Viften, Rødovre (med The Broken Beats)
16. marts, Gimle, Roskilde
17. marts, Musikhuzet, Rønne
22. marts, Von Hatten, Randers
23. marts, Scandinavian Center, Århus (Get a Leif, sponsorkoncert med Kashmir)
24. marts, KB Hallen, København, (Get a Leif, sponsorkoncert med Kashmir)
30. marts, Odense Congress Center, Odense , (Get a Leif, sponsorkoncert med Kashmir)
31. marts, Aalborg Congress Center, Aalborg (Get a Leif, sponsorkoncert med Kashmir)
5. april, Nygadehuset, Aabenraa
6. april, Stars, Vordingborg (med The Broken Beats)
7. april, Templet, Lyngby
12. april, Tobakken, Esbjerg
13. april, Pitstop, Kolding
14. april, Paletten, Viborg
19. april, Skive Teater, Skive
20. april, Grenaa Gymnasium, Grenaa
21. april, Metro, Ringsted
28. april, Forbrændingen, Albertslund