- Kristian Keller
- 12. december 2006, 00:00
-
Interview
Dansk rocks ubestridt skøreste indslag PowerSolo udgav i år deres andet bud på hvordan en ren omelet af amerikansk-inspireret genreblanding smager på en dansk smørrebrødsrestaurant. Med 'Egg' såede trioen endnu en gang tvivl om oprindelsesstedet ikke nærmere er en trailerpark på den anden side af Atlanten end det påståede mørke Jylland. Alt sammen med et smørret grin og glimt i øjet, selvfølgelig. Og så har bandet ellers gjort hvad det gør bedst, nemlig turneret røven ud af bukserne. Vi stoppede frontmand Kim Kix et sekund og bad ham nævne årets tre vigtigste udgivelser.
»Denne duo er tro mod det simple og rå udtryk. Med 'Magic Potion' beviser The Black Keys, at en guitar og et minimalistisk trommesæt tilsat en forsanger med nosser og integritet kan få det til at klinge og swinge. Her er der stumper af den ondeste T-Model Ford, fragmenter af det bedste ZZ Top nogensinde præsteret, portioner af Hendrixs flammende syretrip og en uundgåelig del af Canned Heats finesse. Man skulle ikke tro disse drenge kun var i 20'erne. FUCK DET RAWK!«
»Ja, der er sgu da håb...fordi hun ser godt ud og har nosser på størrelse med et hangarskib. Krydsningen af det smukke og det skramlede, hendes blide vokal, som jeg bedst beskriver som en Nana Mouskouri på LSD, må gå lige i mellemkødet på et hvert menneske, ja, måske endda et par dyr. Køb lortet. Det er gotz!«
»Det er fedt, at den fedeste blues, trash eller swamp ikke nødvendigvis kommer fra Grønland eller USA. Her er ikke mindre tale om en hel fantastisk duo fra Sverige med en usædvanlig skrabet opsætning. Svineriet går lige i den Skinnetyndes ben og jeg begynder at få en boogie på!! ...og så har de endda været så rare at spille nogle af deres basgange på min gamle kontrabas«.
Deltag i Soundvenues store brugerafstemning om årets bedste album og vind billetter til Roskilde Festival her