Opsamling 2006: Mew

  • Kristian Keller
  • 4. december 2006, 00:00
  • Interview
  • Print

Danmarks største rockband har i de forløbne måneder været travlt optaget på den anden side af Atlanten. Dels med turneer og dels med den amerikanske udgivelse af deres seneste album 'And The Glass Handed Kites', der har høstet gode anmeldelser over en bred kam (lige med undtagelse af Hulk Hogans). Men også herhjemme holder de et højt aktivitetsniveau. For nylig med den længe ventede genudgivelse af deres fremragende debutalbum 'A Triumph for Man' fra 1997, og netop i dag med udgivelsen af koncert-dvd'en 'Live in Copenhagen'. Her giver guitarist Bo Madsen sine bud på årets tre vigtigste album.


Why? - 'Elephant Eyelash'

Lyt til nummeret 'Rubber Traits' fra albummet her

website

Læs Soundvenues anmeldelse her

»Jeg kan godt lide denne 'Elephant Eyelash'. Jeg synes det er en dejlig plade. Cd. Okay, mp3-fil. Den skamløse glæde jeg fik da jeg først mødtes med min ven 'Elephant Eyelash', var noget jeg havde imødeset en lille tid. Jeg havde anet det ville opfylde sig, jeg havde hørt et enkelt nummer og derefter ledt efter pladen, cd'en, filen, skidtet et stykke tid. Det er en legesyg ven, med masser af gode melodier (dem kan vi nemlig lide), og stilfulde ideer og så er den er rar at køre i et rask væk til. Så er den måske heller ikke bedre. Den rendte lidt hurtigt ud i sandet. Men, holy ghost, det var stadigvæk dejligt så længe det varede«.


Lavender Diamond - 'The Cavalry of Light' (ep)

Lyt til numre fra ep'en her

Website

Myspace

»Becky, som synger i Lavender Diamond, synger, og medvirker som den eneste pige, på vores 'And the Glass Handed Kites'-album. Det var oprindeligt meningen at holde pigerne væk fra denne plade, grundet alle tøserne på 'Frengers', men da hun sad i vores stue i L.A. og sang og spillede for os, ja da hoppede vi i med alle otte fødder. 'The Cavalry of Light' er en demonstrations-cd hvorpå de til fulde beviser potentialet og at deres signing til Rough Trade er ok«.


Lords of Destruction - TBA

Website (under konstruktion)

»fantastiskfantastiskfantastiskfantastiskfantastiskfantastiskfantastiskfa
ntastiskfantastisk. Kan desværre ikke købes. Fedt! Dette uimodståelige vikingeband er signet til Evil Office og arbejder på materialet til deres debut (kom så drenge, I er ikke helt unge længere!!)«.

Deltag i Soundvenues store brugerafstemning om årets bedste album og vind billetter til Roskilde Festival her



  
Eksterne links
 
Hold øje med Lavender Diamond Mere om Lavender Diamond
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05