MSTRKRFT - med frie hænder

Med Death From Above 1979 har han støjet sig ind i mangt et rockhjerte, stået på toppen og turneret verden rundt i tre år. Men Jessie F. Keeler slutter nu.

»Der kan ikke ske noget på rockscenen, som er nyt for mig - jeg har prøvet det. Når man spiller live, er det et stort kompromis. Når jeg er dj, har jeg frie hænder. Jeg kan spille min egen musik og mikse det med andres. Jeg kan skifte hver dag, og jeg kan lide tanken om at holde det flydende og omskifteligt. Derfor foretrækker jeg at dj'e«.

Og det gør han så. Sammen med AL-P, DFA 1979's producer, optræder han nu som MSTRKRFT (udtales 'Mastercraft', red.). Instrumenterne er byttet ud med pladespillere, og koncerterne afløst af dj-acts. Lyden er stadig støjende, men umiskendeligt dansabel electro.

»Clubscenen er mere om at være med og ikke så meget om at se på. Jeg laver ikke musik for at stå på en scene, så folk kan se mig. På en club er man i en symbiose med publikum. De klapper ikke for at vise, at de kan lide det. Man kan se, de kan lide det, når gulvet rykker. Vi har et tæt forhold til publikum, vi er fælles om det«, siger Jessie og erklærer samtidig DFA 1979 for noget nær død.

»Jeg foretrækker MSTRKRFT. Vi er kun begrænset af vores egen kreativitet. Med DFA 1979 er der kun bas, trommer, synth og sang. Med MSTRKRFT er det mere intenst og personligt, fordi vi fra sang til sang kan ændre alt. Vi er ikke afhængige af, hvor vi startede«.

Jeg er den bedste musiker i verden
Og nu handler det om MSTRKRFT. Duoens remixes af Bloc Party, Annie, Panthers og mange flere har fået pladeselskaber og clubbers op af sofaerne netop, og i midten af juli udgav de debutalbummet 'The Looks' i USA.

»Det hele er kommet til os, vi har ikke behøvet at spørge om noget. Vi fik stor succes med vores remixes især i England, og så ringede selskaberne og tilbød os en pladekontrakt med egne numre. Og derfra har det bare kørt«.

Duoen, AL-P og Jessie Keeler, har lavet musik sammen siden 1998. Men i MSTRKRFT er de for første gang ligestillede. Begge optræder som musikere og producere, og det huer Jessie:

»Jeg møder sjældent musik, jeg kan lide. Jeg hører meget min egen musik, fordi det er mig, der har lavet det. Jeg er den bedste musiker i verden. Det skal ethvert band synes, ellers kan det være lige meget«. Jessie lægger ikke fingre imellem. Og hvorfor skulle han? MSTRKRFT dundrer frem, mens superlativerne hagler ned over dem.

Musikken ændrer ikke på op og ned, men det er 'dance music' med et eget tvist.
»Vores musik er ikke ny, den er inspireret af de sidste årtiers dansemusik, men vi gør det en smule anderledes, fordi vi hører en masse rock. Jeg gør det rigtige, jeg konkurrerer kun med mig selv - ikke med andre«.

MSTRKRFT lever deres eget liv, og til det formål har de fundet deres egen sjus - en 'man drink'. »Den dræber dig. Ren whisky, øl og ginger-ale. Tre ounces af hver. Et par af dem og du oplever syge ting. Og det er en udfordring at dj'e, når jeg er godt fuld. Men jeg stopper ikke med at drikke - er du sindssyg? Vi drikker meget, og vi bliver syge, men man lever kun en gang«.