Elektronisk Jazzjuice 2006

Foto: Steffen Jørgensen (www.jint.dk)

Fra torsdag den 20. juli til lørdag den 22. juli flød der for fjerde år i træk Elektronisk Jazzjuice gennem Århus. Musikcafeen, Gyngen og Fabriken bød på et elektronisk orienteret alternativ til Jazz Festivalens mere traditionelle program. Vi samlede indtryk.

Den bredeste definition af jazz i kongeriget Danmark finder man nok på den årligt tilbagevendende bastard Elektronisk Jazzjuice. Den uægte søn af Århus' Internationale Jazzfestival. En drilsk lillebror, der med lidt god vilje måske kunne siges at være mere jazz end resten af festivalen. Hvis man vel at mærke definerer jazz som et fristed, hvor alt kan ske, og der ingen regler er.


Sveddryppende session med New York-bandet Battles.

Kunstnere fra næsten alle verdenshjørner var indbudt. Daedelus fra USA entrerede i noget nær overtjeneroutfit og serverede delikat og dansabel galmandsbossa på Musikcaféen. Überkompetente Battles vendte op og ned på Fabriken med deres mathrock i tropetemperatur, og der måtte ekstra håndklæder til sveden under trommeslageren, så den lille sø ikke kom for tæt på guitarpedalerne.


Træskodans i høje hæle under A Hawk And A Hacksaw.

Ligeledes amerikanske A Hawk And A Hacksaw fra New Mexico begejstrede et måbende publikum som overud talentfuld duo med folkemusik af bl.a. slavisk herkomst på repertoiret. Det var med violin og samtidig én-persons harmonika- og percussionspil, der krævede en trommestik i hatten og en ditto tapet til knæet.


Baggården ved Musikcaféen var vanen tro dekoreret med street-art og et yndet
opholdssted mellem koncerterne.


Vinden fik godt fat i det store sejl, der var omdrejningspunkt for dekorationerne.
Band Ane, den århusianske laptop-darling.

Nathan Michel fra Goodiepals lille Skipp label behagede med sin minimalistiske og skæve pop på guitar, keyboard, mac og blød stemme det meget lydhøre og sikkert også kræsne publikum. Otto Von Schirach - trods navnet fra USA - viste, hvorfor han bliver udgivet på Mike Pattons Ipecac-label. Med en snert af labelbossens dæmoniske showmanship fik han vævet sit eget sære væsen ind i industriel drum'n'bass gabba. Dog uden at nå samme højder som Patton. Der skal meget til.


Excentriske A Hawk And A Hacksaw med en rytmisk pind i øret, samt Konrad Korabiewski med Nils Åkesson på barbermaskine og guitar.

Danske Wäldchengarten havde fået de bærbare computere med i dagens anledning, dog stadig sendt igennem diverse effektpedaler. Smuk symfonisk støj i et massivt lag på lag murværk, der med modhager piercede sig ind i kroppen og rev op i de emotionelle reflekser.


Et fortryllende set fra japanske Sora, der hev jazzen ind i sit legesyge 8-bit-land.

Laptop-musikeren Sora havde i overført forstand taget de blidt faldende kirsbærblomster med fra Japan. Digitaliseret hvirvlede de knitrende ud over et tryllebundet siddende publikum. Varm legesyge. Her var der klare jazzelementer i cocktailen, der alligevel ofte tog sig ud som 8-bit gameboy-bossa. Lost in translation? Nej, den nænsomme nintendo gik klokkeklart igennem.


Plads til fordybelse under koncerten med japanske Sora.


DJ Olivinyl på Fabriken, og Rumpistol der lægger alle kræfter i et medrivende set på Musikcaféen.

Jazzjuice rundede af med rytmik én masse fra Karsten Pflum, der havde lade sine ellers fine melodier blive hjemme og sprang ud af skabet som rendyrket beat-fetichist. Soundmurderer fra USA og Århus-hjemmedrengen Puzzleweasel rundede festen af.
And that's only half of it...


Karsten Pflum var med til at runde festivalen af med gedigen portion beatmania.


Den varme stemning smittede af på publikum helt ud i krogene af Fabriken, hvor de dog ikke kunne skjule sig for de livlige lysprojektioner.