- Jakob Rom Johansen, Simon Birk
- 29. juni 2006, 00:00
-
Reportage
Roskilde Festival er hjem for et hav af forskellige mennesker, der alle har hver deres grund til at tilbringe en del af sommeren på en mark. Soundvenue vejrede stemningen på campingpladsen torsdag eftermiddag.
Punkere, hiphoppere, flippere, Guns N' Roses t-shirt-beklædte stadionrockere. Folk i jakkesæt, med afsindige hatte og endda et par stykker i kimono. De er her allesammen, og fra et hav af lande, er de. Gummistøvlerne er pakket væk, og gummiskoene fundet frem. Converse All-stars lader til at være den typiske festivalgæsts foretrukne fodbeklædning.
Dyrskupladsen i Roskilde er under festivalen befolket af en myriade af forskellige typer, som på campingpladsen kaster sig ud i de mest mærklige aktiviteter. På Camping Vest spiller to ungersvende torsdag eftermiddag minigolf, mens lejren ved siden af har gang i en underlig konkurrence, hvor fomålet er at vælte en øl med en fodbold.
En gruppe skotter, der ikke kendte hinanden i forvejen, stødte tilfældigt ind i hinanden på campingpladsen, og blev med det samme gode venner.
»Jeg bærer flag, fordi jeg er skotsk. Selvom vi er et lille lorteland, der ikke er gode nok til at være med ved VM i fodbold, så er jeg stadig stolt af at være fra Skotland«, siger James, der er på festivalen for første gang.
»Vil du have et billede af min røv?«, siger hans kammerat Stewart, og løfter op i kilten.
»At bære kilt er en god måde at starte en samtale på. Jeg kan godt lide at snakke med mennesker jeg ikke kender«, forklarer han.
Skotterne er ikke i tvivl. De ser mest frem til Happy Mondays og danske kvinder.

Emil og Iza ser mest frem til Tool og Roger Waters. De har været på Roskilde Festival i mange år, og udover musikken er stemningen noget af det bedste ved at tage til Roskilde.
»Jeg har været Tool-fan i mange år. De er så fede«, siger Iza.
»Det er det hele ved Roskilde, som er så fedt. Jeg kunne godt bruge otte dage mere her. Udover musikken foregår der så mange aktiviteter ved de forskellige agoraer. Man føler jo, at man går glip af noget, hvis man bare sætter sig ned i lejren i en halv time«, siger poncho-klædte Emil.
»Jeg har nu ikke gjort noget specielt ud af min Roskilde-uniform. Måske tager man lige en band-t-shirt på. Det er det hele«, siger han.

I en lejr på Camping Øst sidder københavnske Jesper med en høj hat på.
»Jeg købte en dyr hat, fordi jeg har været til bryllup og være fadder to gange. Så skal den sgu også bruges, og så er Roskilde jo en god lejlighed«, siger han.
I hans lejr er det mest i imødesete band belgiske Front 242, der spiller på Metropol-scenen.
»De betyder alt«, siger han.

Tyne fra Sydafrika humper rundt med en lang træstok med et dødningehoved i toppen.
»Jeg købte den, fordi jeg slog mit knæ, da jeg blev tacklet i en fodboldkamp på campingpladsen«, siger han og fremviser en storforbinding med en ispose under.
Det er første gang han er her, men hans australske kammerat Blodwin er ikke Roskilde-jomfru.
»Jeg var her sidste år, og det var så godt, at jeg bare sagde til alle jeg kendte, at de skulle med i år«, siger Blodwin.
Den australsk-sydafrikanske gruppe ser mest frem til at drikke øl, men glæder sig dog også til Guns N' Roses og Scissor Sisters.

Tommy fra Sverige ser også frem til Guns N' Roses. Og til at drikke sig fuld.
»Musik og druk er lige vigtigt«, siger han og skåler med en Smirnoff Ice.
»Festivalen er god, fordi der er så mange forskellige mennesker. Her er alt fra hiphoppere til jakkesæt«, siger han og forklarer, at hanekammen bliver sat med en blanding af gele og husblas.
