Love Is All - flertydig personlighed

Deres debutalbum er kun udkommet i USA, men allerede nu kører toget for de desperate svenske poppunkere, der checker ind på Chelsea Hotel på fredag. Mød forsangeren her.

Josephine Olausson er i en mærkelig situation for tiden. Hun står med en fod i hver lejr. På den ene side er hun den energiske forsanger i den svenske, poppunk-kvintet Love Is All. På den anden er hun musikjournalist for det svenske musikmagasin Sonic og Nöjesguiden.

På den ene side er hun en del af tidens hype og har lige turneret i USA med Love Is Alls frustrationsbombe af et debutalbum, 'Nine Times That Same Song'. På den anden skriver hun en klumme i det seneste nummer af Sonic om fænomenet 'hype'.

Og da vi får en snak med hende, bliver hendes skizofrene musikpersonlighed yderligere illustreret. Hun sidder nemlig og lytter til Yeah Yeah Yeahs nye album, som hun skal anmelde. Af uforståelige årsager er der ofte blevet trukket paralleller mellem New Yorker-trioen og Love Is All.

»Jeg skal næsten passe på, hvad jeg skriver. Vi er jo blevet tillagt alle mulige af de samme egenskaber. Men jeg kan godt lide albummet. Man skal bare lige vænne sig til, at lyden er blevet mere poppet«, siger Olausson, mens Karen O synger i baggrunden.

Det virker ellers ikke som om, Olausson selv tænker så meget over situationen. Hun har heller aldrig set sig selv som musikjournalist, siger hun og er ret uambitiøs i den retning. Men hun har da brugt sin viden om, hvordan branchen fungerer i forbindelse med Love Is All. Da albummet skulle navngives, syntes hun, at 'Nine Times That Same Song' var perfekt. For det første er det en linie fra sangen 'Busy Doing Nothing', og for det andet var hun på sin karakteristiske, distancerede og selvkritiske facon sikker på, at albummet ville få dårlige anmeldelser.

»Så jeg syntes, det ville være en god åbning på en anmeldelse, at det lød ens hele tiden, og hvis nogen journalister så brugte det på den måde, så kunne jeg grine af, at de bed på«.

Men der blev ikke noget at grine af. For hendes musikjournalistiske kolleger havde ikke lyst til at svine albummet. I stedet var de forståeligt nok imponerede over svenskernes desperate, lo-fi lyd, der blander energisk punk a la 80'er kvindebands, som The Slitz, Kleenex og The Raincoats, med tydelige pop-melodiske elementer og en karakteristisk saxofon.

»Jeg havde ikke forventet de mange positive anmeldelser. Jeg måtte høre albummet igen, før jeg indså, at det kunne være godt«, siger sangerinden.

Det er udtalelser som den, der beviser ambitionsniveauet i Love Is All. I to år har bandet for eksempel snakket om at få lavet en video, uden at det er blevet til noget. Men de er også fem travle mennesker med seriøse jobs og familier ved siden af. Så på mange måder har succes aldrig været noget mål for svenskerne.
Men succes er som bekendt en finurlig størrelse. Nogle jagter den livet igennem, mens den altså lander, næsten ubelejligt, i skødet på andre. Heldigvis har Love Is All valgt at tage udfordringen op og give musikken første prioritet et stykke tid. Blandt andet så de kan turnere med debutalbummet. En turné, der bringer svenskerne til København og Soundvenues rockclub Chealsea Hotel den 26. maj. Så kom og hjælp til med at overbevise Olausson om, at hun og hendes fire mandlige bandkolleger er al den positive omtale værdige.

Love Is All spiller på Chelsea Hotel på Stengade 30 fredag den 26. maj sammen med danske Lampshade.

På sampler-cd'en i det nye nummer af Soundvenue Magazine, der er på gaden nu, kan du lytte til Love Is Alls guddommelige popsang 'Make Out Fall Out Make Up'.