Musik på NatFilm Festival

  • Jesper Vestergaard
  • 23. marts 2006, 00:00
  • Artikel
  • Print

NatFilm Festivalen er igen klar til at sætte præg på København i dagene 24. marts til 2. april, og Århus, Ålborg og Odense fra 5. til 9. april. Spillestederne Vega, Copenhagen Jazzhouse og Voxhall byder billederne indenfor i år, og samtidig byder biograferne på musik-relaterede film for rockfans i alle afskygninger.

Brian Jones
Et klart afsæt i rock-musiken lader sig ikke fornægte i årets program. Et af de markante fokuspunkter er det tidligere The Rolling Stones-medlem Brian Jones, der er blevet betegnet som en af rock'n'rolls første martyrer. Han blev de klassiske 27 år, inden han blev fundet død i en swimming pool i 1969, under en mindre flodbølge af konspirationsteorier. Få dage tidligere var han blevet smidt ud af bandet.
Stephen Woolleys biografiske drama 'Stoned' beskæftiger sig med de sidste år af Jones' liv i en aura osende af 'Swinging London'-romantik og, naturligvis, rock'n'roll.
I Jean-Luc Godards klassiske musikfilm 'Sympathy for the Devil', kan man opleve musikeren Brian Jones i levende live under indspilninger sammen med kumpanerne i The Rolling Stones. Og endeligt er der mulighed for at møde for at Jones' musikalske talenter på egen hånd med den tyske roadmovie og 60'er-skildring 'En slags mord', som han lavede soundtracket til.

Stoned
CinemaxX, København, torsdag d. 30, marts kl. 19.00
Palads, København, lørdag d. 1. april, kl. 21.30
Cinemateket, København, søndag d. 2. april, kl. 21.45

Sympathy for the Devil
Empire Bio, København, lørdag d. 25. marts, kl. 22.30
Palads, København, Tirsdag d. 28. marts, kl. 21.30s
Cinemateket, København, Lørdag d. 1. april, kl. 22:15
CinemaxX, Århus, fredag d. 7. april, kl. 21:30

En slags mord
Cinemateket, København, søndag d. 2. april, kl. 16:30


Who Put the 'M' in Manchester?
Han har altid været noget for sig selv, den gode Morrissey, der stadig holder den gående som en de sidste 20 års mest vedholdende stilikoner indenfor den alternative britiske rock. Mandag den 3. april er det nye album, 'Ringleader of the Tormentors' på gaden, og til sommer går han på scenen på årets Roskilde Festival. Hans evner som både plade- og scenekunstner kan opleves på NatFilm Festivalen, der viser koncertfilmen 'Who Put the 'M' in Manchester?', optaget på rock-ikonets 45 års fødelsdag i 2004 i hjembyen, og efterfølgende byder på et sniglyt på det nye album.

Vega, København, torsdag d. 30. marts, kl. 21:00
Voxhall, Århus, tirsdag d. 4. april, kl. 21:00


Neil Young - Heart of Gold
»Neil Young oser af integritet og en nobel eftertænksomhed, der er konservativ på den gode, anstændige facon, og som ingen politiske partier kan tage patent på«. Det skrev Soundvenues anmelder om den amerikanske sanger og guitarists seneste album, 'Prairie Wind'. Albummet blev til ovenpå dianosticeringen af en livstruende sygdom, som fik Young til at fokusere al sin energi i studiet.
Sammen med de klassiske Young-albums 'Harvest' og 'Harvest Moon' udgør sangene fra 'Prairie Wind' fundamentet for koncertfilmen 'Heart of Gold'.
Filmen er instrueret af ingen ringere end Jonathan Demme, manden der i sin tid billedliggjorde kanibalen Hanibal Lector i filmen 'Ondskabens øjne'.

Imperial, København, fredag d. 31. marts, kl. 00:15
CinemaxX, Århus, Tirsdag d. 4. april, kl. 21:30


Mere musik
Også blandt de mere traditionelle biograffilm sniger musikken sig med ind i natten på årets festival. For eksempel i Gus van Sants halvbiografiske drama 'Last Days', som er løst baseret på Nirvana-forsangeren Kurt Cobains liv og sidste dage. Og den australske anti-western, 'The Proposition', som den mørke crooner Nick Cave har leveret manuskript og soundtracket til.

Festivalen byder desuden på liveoptrædener med de danske jazzrockere Bugpowder og de svenske electronica-prinsesser Midaircondo, der opfører nykomponeret musik til Asta Nielsen-stumfilmen 'Mod Lyset'.

Blandt de øvrige musik-relaterede film i programmet er dokumentarfilm om syrerockbandet 13th Floor Elevator, folkmusikeren Spider John Koerner, legenden Johnny Cash og collegepunkerne The Minutemen, et specielt program med 12 musikvideoer til Death Cab for Cuties-albummet 'Plans', og så er Björk på både lærredet og lydsiden i hendes samlever Matthew Barneys kritikerroste filmværk 'Drawing Restraint 9'.



  
Eksterne links
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02