Clap Your Hands Say Yeah!

Der findes mange indie-bands, der har udgivet og distribueret en plade selv. Do-It-Yourself, som det kaldes. Det er nærmest blevet en hel undergrundsbevægelse. Drømmen om at gøre det hele selv, at skabe sin egen succes. En kompromisløs vej uden om de store pladeselskaber. Men hvad så når det rent faktisk lykkes? Når de rigtige folk skriver de rigtige ting de rigtige steder, og verden pludselig lytter. Når det vælter ind med ordrer og toværelseslejligheden er fyldt fra gulv til loft med kassevis af cd'er. Hvad så?

»I starten pakkede jeg de individuelle bestillinger. Jeg kunne godt lide det, at se folks navne, og hvor de var fra. Det var meget berigende for mig af en eller anden grund. Men det holdt kun to dage, før jeg tænkte »Hvad laver jeg? Jeg kan ikke lave det her hele dagen«. Jeg måtte koncentrere mig om det, der var grunden til al opmærksomheden, nemlig musikken«, fortæller forsanger og guitarist Alec Ounsworth fra det amerikanske band Clap Your Hands Say Yeah.

Steppebrand over internettet
Indierock-bandet er det nyeste eksempel på DIY-mådens uanede muligheder. Efter et par gode anmeldelser på internettet spredtes bandets navn som en steppebrand på alverdens hjemmesider, og pludselig sad Ounsworth altså og slikkede kuverter og skrev adresser hele dagen. Bandet gav dog hurtigt den opgave videre til et firma på internettet, ligesom de til sidst lavede en distributionsaftale, da de skulle på turné.

»Det skete alt sammen meget hurtigere, end vi kunne have troet«, siger Ounsworth, og slår fast, at man selvfølgelig ikke kan forudse succes. »Man kan kun vente og se, hvad der sker. Der findes ingen formel for populær smag. Men jeg har da lyttet til så meget musik efterhånden, at jeg ved, hvad der får en sang til at fungere. Men derudover kan jeg blot gøre mit bedste«.

Sceneskræk
Og hans bedste har altså været mere end rigeligt. I dag er det blevet til over 30.000 solgte eksemplarer af det selvbetitlede debutalbum, der blander melodisk guitarrock med Ounsworths ejendommelige, mumlende falsetvokal. Turnéen har sendt kvintetten rundt i det meste af Nordamerika og Europa. Men det har ikke kun været den berømte dans på roser for Ounsworth.

»Jeg har aldrig holdt særlig meget af opmærksomhed, og live på scenen er der selvfølgelig opmærksomhed hele tiden. Men jeg kan godt lide at optræde«, fortæller han.

'Philly' er mit hjem
Han siger det flere gange. At han godt kan lide det. Nærmest som for at overbevise sig selv. Og måske er det netop hans plan, for faktisk har Ounsworth lidt af en ekstrem sceneskræk, der holdt ham fra at forfølge sine musikdrømme. Først et års tid før CYHSY's start tog den nu 27-årige musiker mod til sig og overvandt skrækken.

Ounsworth virker dog stadig som et meget privat menneske. Mens resten af bandet nu bor i New York, holder han selv til i hjembyen Philadelphia. Han kan lide forudsigeligheden, det vante.
»Jeg holder også af New York, men 'Philly' er mit hjem. Her er jeg opvokset. Det er noget mindre distraherende«, siger Ounsworth.

Og distraktion er der ikke plads til i Ounsworths hverdag. Når han er hjemme, bruger han op til otte timer om dagen på at lave nye numre, både til CYHSY, sideprojektet Pelican Picnic og andre ting. Så forstår man godt, hvorfor der ikke længere er tid til at pakke cd'er individuelt og slikke frimærker.

Artiklen er tidligere blevet bragt i Soundvenue Magazine #04, vinter 2005/6.