Why? - slackeren fra Cincinatti

Han var på vej til Costa Rica for at rydde stier i regnskoven. I stedet blev han hjemme i Cincinatti, mødte Doseone og skar sin helt egen vej gennem ny alternativ amerikansk musik med det banebrydende cLOUDDEAD og hans eget band Why?

Mere farbare er stierne gennem Yoni Wolfs produktion dog ikke, end at man risikerer både at snuble over særhederne og få underlige ting i øjnene. Hans ep'er og senest albummet 'Elephant Eyelash' snor sig mellem indie, hiphop, slacker, folk og collage. Et potent miks af stilarter, serveret med overraskende melodier og lyriske finesser til et publikum, der har savnet både Pavement i deres lo fi-dage og Beck i sine mest sprælske øjeblikke. Lyt selv til den seneste single, 'Rubber Traits', her, mens du læser videre.

Og netop det med at bryde formerne, var hvad den nu 26-årige Yoni Wolf, tørstede efter, da han i 1997 stenede rundt hjemme i Cincinatti efter high school.

»Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg ville lave. Jeg tænkte på at tage til Costa Rica og lave noget frivilligt arbejde med at skære stier i regnskoven eller noget. Men jeg gad egentlig ikke rigtigt lave noget, så jeg endte med at blive hængende hjemme i Cincinatti«, fortæller han, da jeg møder ham en kold vinterdag i kælderen under Stengade 30, hvor publikum venter ham samme aften.

Mødet med Doseone
I august skete der noget som han selv betegner som den vigtigste begivenhed i hans liv. Til den lokale graffiti-festival Scribble Jam overværede han en battle fyldt med kliche-fyldte rap-fyre, der lirede den af. Men pludselig trådte en fyr frem, der kaldte sig Doseone.

»Han blæste mig totalt omkuld. Der var noget ved den måde han bar sig selv frem på. De andre poserede og lavede de der typiske rap-ting, men han lavede noget helt andet. Noget totalt underligt og stadig virkeligt nasty, der bare skar dem totalt ned. Der var noget, jeg kunne relatere til. Lidt som at blive forelsket i en pige, ikke seksuelt, men mentalt«.

Yoni havde i forvejen fedtet rundt med en båndoptager og længe drømt om at starte et band. Da han nogle måneder senere pludselig stødte på Adam Drucker igen en dag på universitet, gik der ikke længe, før de hookede op. Efter et par år som duoen Greenthink, mødte de produceren Odd Nosdam og sammen dannede de cLOUDDEAD. Med trioens drømmende, nærmest skizofrene, indimellem gyseragtige stemninger og abstrakte hiphop-orientede lydlandskaber, markerede de sig i forreste række blandt de musikalske fornyere i det friske århundrede.

Siden opløsningen af Clouddead i 2004, er Dosenone fortsat i bandet Themselves, der udgav det roste hiphop/indietronica-album '13 & God' sammen med tyske The Notwist i foråret, og som frontfigur i bandet Subtle. De tre gamle cLOUDDEAD-venners veje krydser dog jævnligt i kraft af deres medparter i det kunstnerdrevne Oakland-label Anticon, hvor de også stadig udgiver musik.

Egen vej med Why?
»Adam åbnede mine øjne for ideen om at være sikker på mine egne kunstneriske ideer. Bare at prøve dem af, uden at bekymre sig om, om det lyder forkert. Der var noget, der klikkede, da jeg mødte ham, i forhold til min egen vej i livet. Det tror jeg ikke ville være sket, hvis ikke jeg havde mødt ham«.

Og nu er det hans egen vej, det handler om for Yoni, der har valgt at fokuserer på Why?-projektet efter nogle hektiske perioder med andre projekter, gæsteoptrædener og turneer.

»Jeg har det mest sådan, at jeg bare glæder mig til at komme hjem, og give mig selv en måned eller to til at koble fra, og forhåbentlig begynde at skrive sange igen. Det bliver mere og mere hektisk med turnerer og den slags. Det er lidt af en test på, hvor kreativ jeg kan være under pressede omstændigheder. Det er gået ret hurtigt ned af bakke. Jeg kan ikke rigtigt skrive, når jeg ikke har noget tid for mig selv, og ingen mulighed for bare at lade tankerne flyde«.

Det er bestemt heller ikke overskud, der præger den amerikanske kunstner denne dag. Det er en kold og klam, mørk eftermiddag udenfor, og klokken har knapt rundet de 16. Han har været småsyg under turen rundt i Skandinavien, har ikke sovet rigtigt og er paranoid for sin stemme.

Den kreative impuls
»Tidligere var jeg ikke så meget på turne, så det med at være kreativ er altid kommet naturligt til mig. Det har været lidt som at trække vejret. Det er forskelligt, hvordan jeg skriver sange, men jeg anser ord for at være den vigtigste del af ligningen. De håndgribelige ting du siger. De kommer når jeg har plads til at lade tankerne flyde, når jeg sover meget og bare tænker og absorberer verden. Det er lidt som dagdrømme. Jeg skriver ikke specielt meget, men overvejer nøje, hvad jeg anser for at være værdigt til at blive skrevet ned«.

Også for musikken gælder det, at den rette impuls er det centrale for at det kan fungerer for Yoni Wolf, der under indspilninger og koncerter suppleres med broren Josiah og vennerne Doug McDiarmid og Matt Meldon.

»Når du har en impuls, så handler det om at bygge videre på den. Vi kan arbejde virkeligt koncentreret og længe med en lille bitte ting for at bygge det op. Sketchen nedenunder kan godt virke mærkelig, men så bygger man det op til et punkt, hvor det bliver så tykt, at man ikke kan benægte, at det giver mening.
Det virker ikke nødvendigvis som om, der er en grund, men noget siger, at du skal gøre det. Det er det, det vil sige, at være kunstner, tror jeg. At man tager kontrol over sit lærred eller sit bånd og fylder det ud på en bestemt måde. Måden jeg gør det på, er at jeg prøver at undgå at tænke på, hvordan andre ville gøre det. Mange musikere og bands ender med at lyde som alt muligt andet, fordi de tænker på, hvad andre ville gøre. Jeg prøver at blokere for alt det, når jeg arbejder«.

Og at arbejde kan man kun krydse fingre for Yoni Wolf kan igen, når han kommer hjem på en velfortjent ferie i Californien, hvor han bor nu. De næste rejseplaner er dog allerede udtænkt.

»Til januar vil jeg nok besøge Doseone, der bor i Vancouver, og måske skrive lidt sammen med ham. Måske optage en sang eller to til det næste Why?-album, eller til en af hans næste udgivelser«.