Horace Andy - en rastamand på visit

Foto: Cover til 'From the Roots' - Horace Andy meets Mad Professor

Søndagsklubben på Stengade 30, Rub A' Dub Sundays, havde søndag den 11. december på ny formået at hive et stort navn op af hatten. Denne gang var det ingen mindre end det jamaicanske reggae-ikon Horace Andy. En levende legende, der blandt andet er kendt for sin tid i Studio One på Jamaica og ikke mindst for sit samarbejde med Massive Attack.

Reggae og urter, der kan ryges, er og bliver to uadskillelige ting. Også denne søndag eftermiddag, hvor jeg har fået en interviewaftale med Horace Andy. Han er træt, lettere ugidelig og har svært ved at motivere sig til det forestående interview. Den noget sjovere tobak og musikken får den fulde opmærksomhed. Lige fra første færd var det tydeligt, at den ældre mand med grå-sorte dreadlocks, tunge øjne og et sort sæt tøj med de klassiske jamaicanske farver ikke havde den store lyst til at bruge tid og kræfter på endnu et interview. Men efter lidt overtalelse indvilligede stjernen i at afsætte en kort rum tid til, hvad der hovedsagligt blev en snak om reggae og det åndelige aspekt ved musikken.

Rasta-mand ind til benet
Horace Andy, født Horace Hinds i 1951, fik sit store gennembrud med nummeret 'Skylarking' i 1971 og blev med sin klare, kraftfulde og høje stemme en af de helt store på den fremadstormende reggaescene.
Inden der blev tid til interviewet, havde jeg overhørt ham fortælle, at journalisterne altid spurgte ham, hvad det specielle og særlige ved det sagnomspundne Studio One var. I samme åndedrag gav han højlydt udtryk for, at han var blevet godt og grundig træt af netop det spørgsmål. Ikke desto mindre vovede jeg pelsen og spurgte ham om netop det. Til min store overraskelse svarede han velvilligt, lidt kortfattet, men han svarede. Studio One var ifølge Horace et sted, hvor den almindelige Rasta-mand kunne komme og synge og ikke mindst ryge nogle urter, og det var præcis, hvad han elskede ved Studio One. Her var der både plads til kunstnerisk udfoldelse og til at koble af.

Reggae er for Horace Andy ikke kun musik. Det er både en måde at leve og en måde at anskue verden på. Adskillige gange vender han tilbage til det åndelige aspekt ved reggae-genren. Han lever i ét med musikken, og alt hvad han foretager sig sker på en eller anden måde i forhold til reggaen. Det er hans livsstil og præger til fulde den mand han er. Et kort øjeblik bliver han politisk.

»I 70'erne var det åndelige og spirituelle på dagsordenen, modsat i dag hvor det er krig og mord«.

En kort bemærkning der får lov at stå for sig selv, men også en bemærkning der fortæller en hel del om personen Horace Andy.

Samarbejde med Massive Attack
Spørger man ind til hans samarbejde med Massive Attack, hvordan han oplevede triphop-perioden i 90'erne, og hvad han synes om musikken, gør han det hurtigt meget klart, at reggae er og bliver hans musik. Inden Massive Attack slog igennem, blev Horace Andy kontaktet af en ven, der fortalte, at de var vilde med hans stemme og havde et ønske om at arbejde sammen med ham. Endda så vilde at de kopierede nogle af hans numre uden at Horace vidste det.

Til trods for at han har medvirket på flere af deres albums, har han aldrig været noget 'rigtigt' medlem af gruppen. Selv siger han om arbejdet:

»Jeg rejste til Bristol, hvor de havde numret klar. Vi gik i studiet, indspillede og så tog jeg hjem - mere var der sådan set ikke i det«.

Igen slår han fast at reggaemusik er hans et og alt, og at han personligt aldrig har beskæftiget sig med andet. I sin uddybning af samarbejdet med englænderne gør han det klart, at for ham kan man rent musikalsk lære noget af triphop, men modsat reggae, så indeholder triphoppen ikke elementer som moral, virkelighed og det åndelige.

Den kommercielle genre
Man kunne forledes til at tro at en personlighed, der har været med siden reggaens storhedstid og som har oplevet, hvordan denne genre har udviklet sig i takt med tidernes skifte, ikke ville bryde sig om den kommercielle udvikling, reggaen har gennemgået i de senere år. Ikke desto mindre hilser Horace Andy de nye undergenrer, artister og hele kommercialiseringen velkommen, for som han selv siger, så må og skal musikken udvikle sig i takt med tiden og teknikken.

»I 70'erne havde vi livemusikken. Det har vi også i dag, men i dag er det mere avanceret og præget af den teknologiske udvikling. Jeg vil ikke sige, at ungdommen nu til dags ikke spiller rigtig reggae, stilmæssigt er det bare en lidt anden form«.

Han uddyber sine synspunkter omkring genrens kommercialisering.

»Hvis musik ikke bliver kommerciel, så bliver det heller ikke berømt, og dermed vil man heller ikke komme til at høre om det. Det ville ikke være andet end en nichegenre, og ikke den millionsælgende industri det er blevet«.

Det blev til et kort interview, for der skulle være tid til at hvile inden aftenens koncert. I studiet fik jeg et par smagsprøver på Horace Andys flotte vokal, og jeg så nu ekstra meget frem til aftenens koncert. Her blev jeg en anelse overrasket, da det langt fra var den samme trætte og ugidelige mand, jeg havde mødt timer forinden. På et overfyldt Stengade 30 strømmede glæde og energi ud over scenekanten, og det var tydeligt, at den ældre herre her var i sit rette element.

I det kommende år kan Horace Andys legendariske vokal igen opleves på et nyt album af Massive Attack.