The River Phoenix - urokkelige ulykkesfugle

Københavnske The River Phoenix kender til modgang. Masser af modgang. De har vundet DM i Rock og set førstepræmien løbe ud i sandet. De har indspillet et debutalbum, der aldrig udkom. De har kunnet dufte papiret på en udlandskontrakt, der ikke blev til noget. Og lige nu trækker udgivelsen af deres debutalbum ud - igen. Hvordan bliver de ved med at holde hovedet højt?

»Vinderen af DM i Rock 1998 er...Softporn!«

Det kunne næppe være begyndt bedre for de fem unge knægte fra Bornholm. I 1997 dannede de rock-gruppen Softporn, og året efter stod de øverst på sejrsskamlen og kunne lade sig hylde som vindere af DM i Rock 1998.

»Jeg var sikker på, at vores veje ville være belagt med guld«, husker forsanger og guitarist Kristian Kristensen, at han tænkte efter sejren. Han var kun 17 år gammel, da de vandt.

Men der har ikke været meget ædelmetal at se under fødderne på The River Phoenix, som det støjpoppende band kalder sig nu syv år senere. Snarere et par lumske oliepletter, som har gjort livet surt for kvintetten i tide og utide, og som startede efter netop DM i Rock.

Rocken krakkede
Sejren i konkurrencen kom på et tidspunkt, hvor arrangementet var røget ud i økonomisk uføre og efterfølgende krakkede. Det vanskeliggjorde udbetalingen af præmien til bandet, som blandt andet var blevet lovet studietid og en Danmarksturné.

»Vi fik alle de ting, vi havde vundet, men det blev trukket i langdrag«, fortæller bassist Nikolaj Wichmann, da Soundvenue møder ham og Kristian Kristensen for at få bandets snørklede historie. Sidstnævnte tilføjer:

»Samtidig var folk begyndt at være trætte af DM i Rock, og det tror jeg for alvor startede omkring os, selv om det er nemt at sige«.

Og lad os tage en historie mere: Da The River Phoenix et par år senere får kontakt til det virtuelle pladeselskab Viatone, som på daværende tidspunkt havde et samarbejde kørende med Sony, er ejeren af selskabet fuld af lovord over bandet. De fem bornholmerknægte indgår en aftale med selskabet, som lyder på, at de selv skal finansiere indspilningen af deres debutalbum, og så klarer Viatone resten. Kontrakten bliver fejret med bajere og bytur, for som Nicolai Wichmann udtrykker det:

»Vi havde jo skrevet under på en kontrakt«.

Men kontrakten bliver kortvarig. Efter The River Phoenix har indspillet deres debut, 'The Engines Fuel', for lånte penge i banken i foråret 2002, drejer Viatone nøglen om, og bandet står uden et pladeselskab, der vil udgive deres album.

Men vent, der er mere endnu: Året efter er de stadig håbefulde fyre draget på en turné i Irland efter opfordring fra et par irske venner, som er vilde med deres musik, og her får endnu et pladeselskab øjnene op for The River Phoenix.

»Vi spillede på et sted, der hedder Voodoo Lounge i Dublin, og der er tilfældigvis en fyr fra det samme pladeselskab, som det irske band JJ72. Efter koncerten får jeg at vide, at han gerne vil tale møde os, og jeg går hen og snakker med ham, og han fortæller, at han virkelig godt kan lide os«, husker Kristian Kristensen.

Bandet får et par dage senere stablet en showcase på benene til ære for selskabets høje herrer. Det er nu slaget skal stå, men hen imod slutningen af koncerten smutter repræsentanterne deres vej, og nogen tid senere - efter et par demoudvekslinger - får The River Phoenix den diplomatiske afvisning: »I har potentiale, men vi vil gerne give det lidt tid og høre lidt mere fra jer«.

»Vi kan ikke lade være med at spille musik«
Lige ved og næsten. Og så alligevel langt fra. Sådan har det været for The River Phoenix - og mange andre talentfulde upcoming-bands. Men selv nu hvor bandet omsider har fået en kontrakt med den danske afdeling af EMI, ligger der stadig oliepletter på vejen og generer for udgivelsen af det forjættede debutalbum, som egentlig burde være udkommet for længst. En afskedigelse af en A&R-repræsentant på selskabet har sat bandets debutindspilning på hold, og foreløbig ved de fem knægte ikke, om der kommer noget album. Hvordan bliver man ved med at kapere den slags efter så mange år?

»I bund og grund handler det om, at vi ikke kan lade være med at spille musik«, forklarer Kristian Kristensen. »Selv hvis bandet skulle gå i opløsning, ville jeg aldrig kunne stoppe med at spille musik. Jeg ved godt, at jeg nok ikke kommer til at leve af det, men det er blevet så meget en del af min personlighed at have et band og skrive sange. Det er det her, jeg drømmer om, ikke at være læge for eksempel«, siger han.

Nikolaj Wichmann nikker. Han er enig. Frustrationerne er udtalte hos de to bandkolleger, som begge erkender, at de med årene ubevidst har fået inkorporeret en naturlig skepsis over for musikbranchen, i takt med at det ene uheld har taget det andet, eller som Kristian Kristensen udtrykker det:

»Lige nu handler vores band så lidt om musikken, fordi der er så mange problemer omkring, hvorvidt vi er købt eller solgt. Jeg kan godt mærke, at vi har været meget igennem. Man bliver sgu' sur over det indimellem«, siger han.

»Jeg vil ikke sige, at man er sur. Jeg vil mere sige, at man er bitter og fortørnet, fordi vi synes, vi har fortjent så meget bedre«, uddyber Nikolaj Wichmann.

Ukuelig selvtillid
Trods modgangen har det aldrig lagt The River Phoenix på sinde at tage sagen i egen hånd og udgive debutalbummet selv, sådan som andre upcoming-bands har haft succes med. Men hvorfor nu ikke det?

»Jeg tror, det er fordi, vi har så store ambitioner med det her band. Vi ville aldrig selv kunne skabe de samme kanaler til promovering, som et stort pladeselskab har. Det skal ud, og det skal være stort«, forklarer Kristian Kristensen med en selvsikkerhed og tro på egne evner, der ikke virker sådan at kue - hverken hos ham selv eller The River Phoenix i det hele taget. For som han selv udtrykker det:

»Hvis det nu skulle vise sig, at folk ikke er vilde med vores musik, så tror jeg, vi bliver det band i verden, der har gået længst i troen på, at det musik vi laver, det er for fedt«.

The River Phoenix kan opleves live med deres insisterende støjpop på Loppen i København på onsdag kl. 21.00.