Det demokratiske musikkollektiv Blue Foundation hviler ikke på laurbærrene. De har alle fingrene i forskellige soloprojekter. Senest har bandets elektroniske bagmand Tobias Wilner udsendt sit debut-album under navnet Bichi.
»Det har været en lorteweekend«, siger Tobias, da han tager imod mig i køkkenet i sin Nørrebrolejlighed. Han humper over til komfuret for at lave en kop kaffe og fortsætter.
»Jeg har smadret knæet på skateboard og får en hel masse smertestillende, men i det mindste kan jeg så småt begynde at gå igen. Det var heldigt, at det ikke skete i Finland eller et eller andet sted«.
Tobias er lige kommet hjem efter en turne i Skandinavien, hvor han sammen med resten af Blue Foundation har spillet support for Mew. En positiv oplevelse, lyder det fra laptop-produceren.
»Jeg var forundret over at se så mange mennesker komme og lytte til noget rimelig svært rockmusik som Mew. Jeg tror egentlig, folk gerne vil udfordres ind imellem alt det plastikpop og dårlige hip hop, der er nu«.
Computeren er et redskab
Jeg får min kaffe og tager plads ved spisebordet ved siden af en nybygget laptop, som Tobias er ved at teste. Laptoppen står og gentager det samme trommeloop igen og igen, og Tobias mærker lige efter, om den er ved at blive for varm.
»Computeren er et redskab ligesom en guitar. Der vil nok være nogen, der kunne udtrykke det samme på en tværfløjte, som jeg kan med en laptop. Selvom formen er anderledes, så er det er følelserne, der er i højsædet, og for mig betyder det elektroniske vildt meget for sounden«.
Tobias har lige udgivet solo-albummet 'Notwithstanding' på Thomas Knaks pladeselskab Hobby Industries. Faktisk var det Thomas, der mere eller mindre pressede på for at få Tobias til at lave det. Der er dog ikke meget hobby-projekt over Bichi, men derimod en rendyrket forelskelse i den elektroniske musiks muligheder.
»På en måde er elektronisk musik jo meget mere relevant, end så meget anden musik, der bare følger et eller andet skema. Mange af numrene med Blue Foundation kan du sidde og spille og synge, men det her er mere idébaseret og hele sangstrukturen er anderledes«.
Selv om man godt kan genkende elementer fra Blue Foundation i Tobias' soloprojekt, ville det nok være svært at spore sammenhængen, hvis ikke man kendte den i forvejen. Det er stadig de blå og følelsesladede elementer, der er i højsædet og Tobias er ikke bleg for at skrue op og lade elementerne træde tydeligt frem. Derfor skiller albummet sig også markant ud fra det meste andet musik i øjeblikket.
»Der er lidt et dødvande lige nu, men alligevel sker der en helt masse indenfor elektronisk musik. Musikbranchen har jo prøvet at gøre folk dummere, end de er. Hvorfor skal man altid have den samme oplevelse, hver gang man køber en plade? Vi skal også altid se de samme kedelige film. Jeg prøver at give folk anden oplevelse«.
Vil udfordre lytteren
Som samtalen udvikler sig fornemmer jeg, at det er et meget personligt album for Tobias. Han snakker om musikken, der vækker følelser inde i ham, men at det ikke nødvendigvis er de samme følelser som lytteren får.
»Jeg kan godt lide at blive manipuleret af nogle gode tekster eller en god vokal. Det er dem, der tager 80 procent af opmærksomheden. Men jeg synes også, det er lækkert at åbne op og lade det være op til lytteren selv at danne sig billeder. Det er i hvert fald, sådan jeg har fået de største oplevelser, når musikken forlanger noget af mig som lytter«.
Dem holdning har han tænkt sig at tage med, når han selv skal ud og spille live med albummet.
»Jeg synes generelt at danskerne snakker for meget, når de går til koncerter og hører musik. Jeg forstår ikke, hvorfor folk betaler 200 kroner for at drikke fadøl og snakke. Den her musik kræver opmærksomhed for at fungere«.
Tobias er igang med at planlægge nogle koncerter, som kræver lytterens opmærksomhed 100 procent - hvordan det skal foregå er dog hemmeligt endnu.
Jeg har drukket min kaffe og forlader igen køkkenet med fornemmelsen af, at der snart er en stor oplevelse i vente. Men for Tobias gælder det dog lige nu om at hvile sit skadede knæ.