Roskilde 05: At være VIP eller ikke at være VIP

Foto: Valdemar Jørgensen

For mange festivalgængere er Mediebyen en forjættet fest med kendisser, drinks og ultracool mennesker, der ikke behøver resten af festivalen for at fyre den af. Men er Mediebyen virkelig så fed?

Sand, Hawaii-billeder, palmer og frugt skaber eksotisk loungestemning i Tuborg-teltet i Mediebyen. Gæsterne slapper af til Bikstok Røgsystem og tjekker køligt de andre ud, der også rocker i takt med musikken. Kigger, men snakker ikke. I hvert fald ikke med dem, man ikke kender. Udenfor slænger folk sig på verandaen med de gratis, kolde øl, der er en del af privilegiet ved armbåndet, der giver adgang til at hænge ud i Tuborg-teltet. Og man er vel lidt VIP. Det er ikke alle, der har armbånd hertil.

I resten af Mediebyen promenerer folk rundt på det tørre græs - der er så godt som renset for skrald - og forsøger at spotte kendte og cool mennesker, der også nyder solen. Og det lykkes da - Jokeren spankulerer rundt iført hvid undertrøje, solbriller og sort tatovering. Og folkene fra Boogie er her også. De står foran trappen til Tuborg-Teltet, mens små piger tager billeder af tv-idolerne. Men ellers er det svært at finde kendte mellem madboder og stande, der reklamerer for pladeselskaber.

Folk nyder det gode vejr ved bordene foran baren Sharkattack, der er formet som et skib med hajer svømmende rundt i loftet - og eksotiske drinks i alle farver på menuen. Det her er ikke den Roskilde Festival, alle kender. Det er en fest for sig. En lille fest med mange mennesker, der hænger ud og drikker fadøl foran træbarakker og containere, der indeholder drikkesteder og kontorer, hvor journalister og fotografer forsøger at få hold på dagens festivalhistorier. Og selvom Mediebyen en solrig eftermiddag mest af alt ligner Bakken uden forlystelser, er der dog enkelte områder, der skiller sig ud - for eksempel The Beduin Lounge. Her er der gårdhave, vandpiber, rokokopuder og farverige stoffer, der er spændt ud mellem træerne.

Det er tydeligt for enhver - Mediebyen skiller sig ud, den er anderledes end resten af festivalen - som en fest i festen, hvor man måske føler sig lidt anderledes. Det er ikke dåseøl mellem kubetelte eller paphvidvin med sugerør i trængslen foran en scene. Det er liggestole og borde og bænke under kulørte lamper sammen med en masse andre festivalgængere, der har fået pas til VIP-festen.

Og kendisserne - de lader vente på sig. Måske kommer de frem efter mørkets frembrud. Måske har de fundet deres egen private kendisfest væk fra alle dem, der håbede, Mediebyen var det helt store samlingssted for de smarte og kendte. Men derfor kan man jo godt nyde sin mad og kølige øl med andre, der vil lidt væk fra festivalpladsen.