For The Record - Kim Kemi

  • Christoffer H. Malling
  • 17. februar 2005, 00:00
  • Interview
  • Print

"Jeg vil dø bag pulten!" fortæller showman Kim Kemi, der tager chancen både som som dj og live-act.

Kim Kemi begyndte sin karriere som dj på klubben Krasnapolsky i København i '97. Året efter teamede han op med produceren Amox, og sammen lavede de nummeret 'Me So Horny', der blev temanummeret til klubben på den sushibar, hvor de spillede. Tilfældigvis var ejeren af det tyske label Lasergun på stedet, den aften nummeret blev spillet for første gang, og dagen efter signede han det og yderligere tre numre til udgivelse. I '02 kom pladen så, og siden har duoen udgivet numre på et andet tysk label, Gold & Liebe. Her i Danmark hører de under pladeselskabet Mermaids In Space, hvor der, ifølge Kemi, hersker en stærk synergi og god intern konkurrence om at skabe de bedste produktioner. "Vi har vores eget fuldt udrustede studie, hvor vi, helst om natten og gerne efter en bytur, sidder og arbejder på at lave noget, der er bedre end det, vi lige har hørt i byen", fortæller han.

Kemi har spillet på stort set alle nævneværdige steder i København og nu er turen også kommet til udlandet. Det være sig både alene som dj og i liveacts med Amox. I den nærmeste fremtid håber han på, at deres plader slår igennem internationalt, hvilket vil give flere gigs i udlandet, og forhåbentligt også en live-optræden på årets Sonar-festival. Kemis foretrukne genre er den minimale tech-house, som han mener virkelig kommer til at sætte præg på det indeværende år.


5 korte Q's til Kim Kemi:

Hvad synes du rykker mest lige for tiden?
Internationalt laver de tre producere, Frank Martiniq, Michael Mayer og John Tejada musik, der er enestående. De gør, at jeg får lyst til at lave musik på deres niveau. København har, efter klubben Culture Box for nyligt åbnede, fået et internationalt snit, og kvaliteten af musikken er virkelig kommet i højsædet. Klubben prøver med deres lineup at tiltrække folk i stedet for at satse på fine omgivelser, men igen er Københavnerne sgu for Ibiza-agtige. Oftest er der de samme 250 til 300 mennesker man kan lokke til, så der går sgu nok et stykke tid endnu, før København kommer rigtigt op og rykke.

Hvordan opdager du ny musik?
Til daglig tjekker jeg internettets pladebutikker og hjemmesiderne for de enkelte labels for at høre de nyeste lydklip. Ud over det tager jeg til Berlin én gang om måneden for at købe plader. Jeg snakker ofte med mine kontakter her og i udlandet, og får derigennem tilsendt diverse promoer. De små labels her i landet er også gode til at udveksle deres allernyeste produktioner.

Hvorfor har du valgt at blive dj?
Det er helt klart på grund af den energi, der opstår mellem publikum og mig selv som dj. Det er det vildeste rush, når man kan få dansegulvet op at rykke. Den fornemmelse gør, at jeg vil spille indtil jeg falder om. Jeg vil dø bag pulten! Nogle gange er jeg lidt for meget showman og kan ikke helt styre mig. Det er sket, at jeg har drukket lidt for meget og taget den forkerte plade af, men publikum elsker det, når man viser at man har det vildt.

Hvad kendetegner en god dj?
En god dj smider ikke bare alle hittene på. Han skal finde sin egen stil, køre publikum rigtig op igennem sit set og få dem op og peake op til flere gange. Men det er meget vigtigt, ikke at være en crowd pleaser. Rent teknisk foretrækker jeg en dj, der kan mixe pladerne rigtig lækkert og bygge settet godt op, frem for en, der står med en effektmaskine. Han skal vise at han nyder musikken, danser og fester på lige fod med publikum. Det er klart det vigtigste.

Hvad er et godt dj-gig for dig?
Der skal være folk, som ikke står ovre i hjørnet og drikker cocktails og snakker, men er klar på at være med til at skabe festen! Der skal være ordentlige monitorforhold, plads til ens plader, noget af drikke og nye pick-up'er. Det skal frem for alt ikke være for fint.


Kim Kemis 6 foretrukne:

1. Michael Mayer & Thomas (remix) / ukendt / Tonetraeger.
- Fantastisk, og typisk Mayer. Lækkert morgentrack, som man bare ikke kan stå stille
til!

2. Frank Martiniq / 'Boost' (remix) / Boxer rec.
- Et Robag Whrume mix. Super minimal slasker, når det er bedst. Top plade!

3. Johannes Heil /'The Magician & The Fool' / Weave-6 rec.
- Kongen Heil er tilbage med dette brag. Et sikkert hit på dansegulvet!

4. Sammy Goosens / 'Chaz-r part 2' / Toysforboys rec.
- Superproduktion af Goosens. Dyb, rå og fucking groovy minimal tech. Don't Miss!

5. V/A / 'Boxer Tuning 2' / Boxer rec.
- Endnu engang præsterer det Køln'ske label 'Boxer rec.' at diske op med en top supertung minimal rykketidsplade. Man kan kun tage hatten af for de drenge!

6. Mr. Kemi & Amox / 'Kodiak' / MIS rec.
Til sidst en af vores egne produktioner, som kun
går ud på en ting - og det er: 'Fyr den af for helvede!'


I løbet af 2005 kan Kemi Kemi opleves følgende steder:

18. februar: Benutzbar
04. marts: Vega
05. marts: Lasergun Night @ KAT.
10. marts: Stereobar
19. marts: Pulp Mansion (Berlin)
02. april: Simple* @ Culture Box
09.-11. april: New York (US)
28. maj: Simple* @ Culture Box
04. juni: Warriors @ Culture Box



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05