Jim Black - når tog støder sammen og danner en ny underlig form

Foto: www.jimblack.com

»Som musiker vågner du op hver dag og stirrer ud i et tomt rum«, bemærker Jim Black fra jazzrock bandet AlasNoAxis.
» Det er voldsomt og skræmmende, men også befriende på samme tid, og du stiller spørgsmålstegn ved hele din eksistens. Men sådan er musik«.

Prøv bare at lytte til lyden af navnene: Jim Black og Chris Speed. Hilmar Jensson og Skúli Sverrisson. De 4 musikere hvoraf 2 er fra New York og 2 fra Island skal give koncert i JazzClub Loco i Stengade 30. Komponist og trommeslager Jim Black fortæller om sin musik efter lydprøven. Han har ikke splintret sine trommestikker.

»Vi er på turne uden vores eget gear, så lydprøverne skal fungere«, fortæller Jim Black. Før turen i Europa turnerede bandet USA rundt med en camper. Jim var roadmanager og skulle hilse og sige, at det ikke var kedeligt. Jim Black er sympatisk, sprudlende med høj energi i nogle levende øjne, og avanceret i sine gestikulerende bevægelser, som han sidder der. Han er karakteristisk markant men forekommer samtidig æterisk. Han er aktuel med albummet 'Haboyr' med bandet AlasNoAxis. Albummet består af hans kompositioner, som er kommet i de kreative hænder hos bandet.

Genrerne er drevet sammen
»Den nyeste plade er det tætteste jeg er kommet på at skrive som en singer-songwriter. Jeg har siddet med guitaren og lavet forskellige tunings. Jeg ved ikke rigtig hvordan man spiller guitar, men bruger tid på at finde ud af hvad jeg virkelig hører i mit hovede, og synge med til harmonierne på guitaren. Jeg føler rytmen, og skriver dem ud som sange. Jeg prøver at skrive vokal musik uden en vokalist. Forhåbentlig lyder resultatet til tider smukt og skræmmende«.

»Jeg har meget musik indeni mig, selvom jeg ikke kender instrumentet«, siger han. (fremhævet citat). Jim Black opererer inden for jazz og rock, og fascineres af den sfære der etableres når man blander de to sprog. Han har arbejdet med folk fra jazzmanden Ray Anderson til John Zorn, og mener at det virker bremsende hvis man påklistrer musik en genre.

»Denne her musik er ligesom tog der støder sammen, og danner en underlig, smuk form bagefter. Det interesserer mig. Bands som Clinic, der bruger utraditionelle instrumenter i en rocksammenhæng eller Blonde Redhead, som har vidunderlige harmonier med en stærkt passioneret, underliggende vibe. Det er de ting jeg fæstner mig ved. Genrerne er drevet sammen. Det skal også musikbranchen forstå, men hvordan markedsfører de noget som ikke har en genre?«

»Som improvisator er du interesseret i lyd, i at udvikle en idé og det er det. Hvis du tager navne og labels væk er du ret fri til at lave 'lyden' og pludselig er kunsten at spille musik ret let«, forsikrer han. Når bandet er på tour koncentrerer Black sig om at lede bandet, og han skriver ikke når de rejser rundt.

Hvad hører jeg så i mit hovede i dag ?
Derimod sker arbejdet med musikken i hans hus, hvor han arbejder alene omgivet af guitarerne, klaveret og trommesættet.

"Så sætter jeg mig ned og siger: OK, hvad hører du så i dag ? Så laver jeg måske en demo til bandet«, griner han over arbejdsprocessen, som han selv fremstiller den.
»Jeg har arbejdet meget med at programmere laptop og bruge synthesizerlyde som et medium til at finde måder at transformere musik på. Men det er så forbundet med de 4 mennesker i bandet. Jeg tænker på gruppen når jeg laver musik, og vil lave en videreudvikling af hvad vi har gjort før«.

Jim Black startede bandet AlasNoAxis ved at stille sig selv spørgsmålet: hvad vil jeg lave som jeg selv ville lytte til ? Han fortæller at det var en simpel beslutning.

»Jeg tænkte, OK, hvis du nu kan lade som om du ikke har en fortid, at du ikke er jazzmusiker, og ikke er rockmusiker. Jeg lavede musik som jeg ville høre hvis jeg var blandt publikum. Jeg elsker sange, temperament og energi, og jeg ville finde en ny måde at bringe de elementer sammen i en gruppe. Musikken er rockbaseret, og der er ikke et traditionelt jazzswing i den. Men måske gemmer vi den slags til en anden gang. Måske til en slags muteret version af AlasNoAxis«.

Chris Speed
Med sig i bandet har han tenorsaxofonisten Chris Speed, som har besøgt JazzClub Loco flere gange.
»Chris Speed er så langt fra alle saxofonister jeg kender. Du kan sammenligne ham med Wayne Shorter, men han er en gåde. Han er både hadet og elsket af tenorsaxofonister. Jeg hører blot hans lyd og tænker han har dét. Det er det eneste der tæller«.

Jim Black kunne ikke forestille sig at skifte besætningen ud. Især fordi de andre improvisatorer drejer hans kompostioner i retninger han aldrig selv havde tænkt på.

»Det er sjovt at høre mit materiale på en helt anden måde. Det er også skræmmende ind i mellem fordi du synes den sang du har i dit hovede er perfekt. Så hører du bandet spille den, og det er rædselsfuldt. Det handler om, at få sangen til at leve i verden i stedet for i dit hovede«.

»Du kan stille musikkens scenarie, forestillinger og billeder op, hvilket er meget sjovt, men for at sige sandheden handler det om at spørge den enkelte: hvad rører dig ?«

Led Zeppelin og bulgarske percussionister
Selv er han inspireret af bulgarske percussionister og indiske tablaspillere, trommeslageren John Bonham fra Led Zeppelin, Neil Peart fra Rush og Mithc Mithell som spillede med Jimi Hendrix. Fra jazzverdenen er det mere Ronald Shannon Jackson fra Ornette Coleman's band, Paul Motian, Joey Barron og Elvin Jones.

»Det er fascinerende at studere jazz. Jeg studerede jazz gennem high school, og lærte om instrumental teknik, dynamik, frasering. Se bare hvordan en node bliver produceret og hvordan den forløses. Rytmisk set er jazzen kompleks i lydene, lagene og orkestreringen. At studere jazz er en god måde at komme ind på alle de ekstra elementer i musikken, som den ny rock bruger«.

Jim Black underviser selv, og det er en kilde til refleksion over hans eget virke.
»Hver dag stiller jeg mig selv spørgsmålet: Do you practice what you preach?«, siger han og konkluderer, at han aldrig ville lave noget andet. Og det skyldes alle oplevelserne.

Jim Black
Komponist og trommeslager Jim Black er født i Seattle i 1967, og spiller stilistisk bredt med fokus på rock og jazz. Han er en af de mest efterspurgte trommeslagere på undergrundsscenen i New York. Hans spillestil beskrives ofte som energisk, hektisk og aktiv med konstant variation. Black arbejder med saxofonisten Tim Berne i bandet Bloodcount, og i bandet Human Feel samt i Pachora.
Han leder bandet AlasNoAxis hvis seneste album hedder Haboyr, og er udgivet på Winter & Winter.

Udvalgt diskografi

AlasNoAxis:
"Haboyr" 2004, Winter & Winter.
"Splay" 2002, Winter & Winter.

Pachora:
"Pachora" 1997, Knitting Factory.

Human Feel:
"Speak to It" 1996, Songlines.
"Welcome to Malpesta" 1994, New World.