Felix da Housecat - tequila og sjusser

Felix: »You want something to drink?«
Ollie: »No thanks«
Felix: »You do drink«
Ollie: »Yeah, but I'm trying to...«
Felix: »Hey man, sometimes the best material is done on a buzz«

Sådan starter vores samtale, og den følges op af en omgang tequila shots og nogle heftige sjusser. Om interviewet er blevet bedre eller værre er svært at sige, men min hukommelse takker i hvert fald for diktafonen, da det sidste af samtalen virker lidt uklar.
Blandt andet har vi snakket om forskellen på Felix's nye og gamle album.

- 'Kittens & thee Glitz' var mere drevet af synth, det var Eurotrash, der nonchalant gjorde grin med berømmelse. Da jeg skulle lave det nye album, ville jeg have en anden lyd. Jeg ville stadig gerne have det til at være lidt 'cheeky', men samtidigt ville jeg gerne dykke lidt dybere med mig selv som producer. Hvert eneste track skulle være med vokal, og samtidig ville jeg inkorporere live instrumenter.

Der har været en del intriger mellem Miss Kitten og Felix, og en smule uenighed om hvem der skulle have æren for 'Kittens & thee Glitz'. Men nu er de tilbage på bølgelængde, efter han stødte ind i killingen til en fest i New York.

- Jeg sagde, »Hey, du kan ikke være sur på mig. Jeg er ikke pladeselskabet, jeg er ikke musikindustrien«. Miss Kitten var denne her søde uskyldige pige, som musikindustrien fik gjort til en bitch, men vi besluttede os for ikke at lave en to'er, det havde været for åbenlyst.

Tequila With sprite
»Tequila with sprite? No, I can't do that playboy. You had tequila with sprite before? Y'all drink that. Oh i'm sorry, go ahead playboy.«

Har man hørt det nye album 'Devin Dazle & the Neon Fever', så ved man også, det er meget rocket i forhold til tidligere Felix-ting.

- Inden jeg blev dj og producer, var jeg selv musiker og voksede op i et hus med musik af Harold Melvin's Blue Notes, Stevie Wonder og Bob Marley. Så jeg voksede ikke op med rock. Dem, jeg arbejdede med på det nye album, havde hver sin baggrund, og jeg sugede til mig af deres indflydelse, for jeg har altid ment, at de bedste producere og musikere er dem, der lytter. Man kan ikke gøre det hele selv, man bliver nødt til at være åben for meninger, siger Felix da Housecat. En tilgang, han i øvrigt mener beskriver omstændighederne ved indspilningerne af den første plade, da han sammen med Kitten, Dave the Hustler og Tommy Sunshine satte sig ned, »got blasted og gik amok«.

- Med 'Devin Dazle & the Neon Fever', var Devin Dazle den spirituelle med den afslappede livsstil, mens Neon Fever var fyren der, når han så neonlysene, fik feberen og bare måtte feste. Hvor jeg var som Devin Dazle før 'Kittens & thee Glitz', var jeg bagefter som Neon Fever. Jeg fandt mig selv fyre den af sammen med Tommy Lee, Puffy, Naomi Campell og endda Marilyn Manson. Så mens vi festede imellem L.A. og New York prøvede jeg at fange stemningen i studiet. 'Devin Dazle & the Neon Fever' går ud på at leve stilen, men på samme tid være reserveret og chillet på et Devin Dazle niveau.

MTV og Amsterdam
Flere sjusser bliver sat over, og snakken falder på den kommercielle musik. Huskatten er glad for, at han ikke er på MTV.

- Popmusik, populær musik, er lavet til MTV. Min musik er ikke produceret til noget som helst medie. Jeg prøver bare at bryde grænser og lave musik, som ikke er hørt før. Når min musik begynder at blive vist på MTV, bliver det slutningen på min karriere. Når man kommer til det niveau, så går det hele nedad, kvalitetsmæssigt. Forstå mig ret, jeg elsker MTV, jeg har endda lavet et remix af Britney Spears, men jeg vælger ikke at blive en del af popverdenen.

Før i tiden genrede det dog Felix da Housecat, at han ikke blev spillet på MTV, men det var kun indtil han lærte musikindustrien at kende. Nu er han bare glad for at være på det uafhængige selskab Emporor Norton.

- Det er cool, for de lægger ikke noget pres på mig. De ønsker ikke at kommercialisere min musik for at booste salgstallene. De vil selvfølgelig også sælge plader, men jeg prøver at lade være med at tænke på det. Jeg har lige fået denne her tattoo på min underarm i Amsterdam for at minde mig om at holde det undergrund.

Da Amsterdam bliver nævnt bryder T.O.M ind og spørger, med et smil på læben »Did you go window shopping?«.

Der bliver hurtigt svaret nej, mumlet en del, og skjorten ryger hurtigt op, og tatoveringen bliver vist til bordet.

Modern day pimpin
Felix fortæller, at det slet ikke er så nemt at få pladekontrakter, selv om man har et velkendt navn. De store pladeselskaber er blevet bange, efter hele download-generationen er vågnet op. De er blevet mere forsigtige og investerer deres penge sikkert, og det er ikke i nyskabende og kreative kunstnere.

- Jeg har været på større selskaber og haft million-dollar kontrakter. Jeg har prøvet det hele og fundet ud af, at det meste af det i bund og grund er en gang bullshit. Det er ligesom 'modern day pimpin'. De giver dig en masse penge, men de giver dig dem ikke rigtigt, for du skal betale dem tilbage igen. Når dagen er omme, så skylder du dem stadig, og de ejer dine masters og alt andet. Jeg har det bedre med at lave det musik, som jeg kan lide, for jeg er glad uanset, om jeg sælger 10 eller 100 plader, men det er pladeselskaberne ikke.

I stedet tjener Felix da Housecat alle sine penge på at være dj. Alle de penge pladerne tjener hjem, bliver stort set brugt på indspilningerne.

- Jeg skal betale musikerne, remix'ere, producerne og leje af studie. Når dagen er omme, så er næsten alle de penge, pladen tjener hjem, brugt igen.

Vinyl vs. cd
Ved siden af bordet står et par cd-tasker, men ingen pladetasker. Men det viser sig, at vinylen er røget til fordel for cd'er.

- Pladerne bliver altid væk, de er tunge, og når folk danser, rammer de ind i pulten, og så hopper pickup'en. Og så får jeg hele tiden cd'er af andre dj's og producere, og mange af mine bedste bootlegs er på cd. Så nu tager jeg mine vinyler og brænder ned på cd og komprimerer lyden. Jeg kører dem igennem min mikser og skruer helt op på mine avalanche-kompressorer, så lyden bliver endnu vildere. Jeg er også begyndt at lave edits. Hvis jeg får et mix af en sang, hvor vokalen er cheasy, men musikken er fed, tager jeg vokalen ud. Det er old school ligesom i Chicago tilbage i '86, forklarer dj'en, der heller ikke kan vente med at spille musikken til den bliver trykt på vinyl.

Men selv om han indimellem stadig vil spille vinyl, vil det ikke altid være muligt.

- Hvis du ser min spilleplan, vil du også sige »spil cd eller du brækker ryggen«. Når Jeg spiller, rører jeg alligevel aldrig ved pladen. Jeg bruger kun pitchen, når jeg mixer, så det er ikke så anderledes for mig at spille med cd'er. Så længe, jeg har et par gode monitorer og en god buzz, vil I ikke lægge mærke til noget som helst. I vil ikke høre sko i tørretrumpleren, folk der falder ned af trapperne eller hestevædeløb (når musikken løber).