Spoken Word på Roskilde - lyriklækkerier for øregangen

Foto: Rune Johansen // www.runejohansen.dk

Halleluja! Festivalen er i gang, solen kigger frem og de svenske piger bliver fuldere og fuldere, alt imens musikken spiller lystigt. Nogle gange får man dog lyst til noget andet, så Soundvenue kiggede ind i Højskolernes Spoken Word område og fik slam for alle pengene.

Det var dog ikke den slags slam, som de fleste festivalgængere vader rundt i hver dag. Her var tale om slam til ørerne - Poetry Slam. Genren går ind under betegnelsen Spoken Word, som for de ikke engelskkyndige kan oversættes til: "det talte ord".

Et godt band er for mange en gruppe mennesker, der først og fremmest kan skrue en god melodi sammen. Dem er der masser af på Roskilde Festivalen. Men for andre er lyrikken lige så vigtig, og det er der Spoken Word tager over.

Højskolerne præsenterer nemlig for andet år i træk fænomenet, der bare bliver større og større i lille Danmark. Spoken Word er oplæsning, lyrik, poetisk performance, teater, fortælling, snakkeri, råberi, skrigeri og sidst men ikke mindst - stof til eftertanke.

Vi var med på en lytter, da T.S. Høeg og Troels Bech overtog scenen og varmede publikum godt op til aftenens Poetry Slam, og med dunkle rytmer og og velvalgte ord gav tilhørerne råt for usødet, og fik godt og grundigt rodet op i alverdens problemer. "Så lad os drikke os ihjel", blev der sagt til stor jubel, og endelig blev Danmarks nyeste nationalmelodi præstenteret.

Poetry slam blev der senere også plads til, og selvom flere af deltagerne lige skulle varmes op, var det en gevaldig succes, og publikum var ellevilde. Spoken Word er kommet for at blive og godt for det. De forskellige lyrikere, både de professionelle og amatørerne havde noget på hjerte, og kunne man koncentrere sig længe nok, blev der virkelig delt guldkorn ud til højre og venstre.

Slutteligt kunne deres udsendte ikke dy sig for at smide en 20'er i digtgeneratoren. En person med store lyriske evner som f.eks. Henriette Sennenvaldt fra Under Byen, Rasmus Nøhr, Simon Kvamm eller førnævnte T.S Høeg siddende bag et spionspejl. Derfor kunne man i spejlet kun se sig selv og ikke forfatteren, men heldigvis blev det personlige digt hurtigt skrevet, så det mindre heldige syn i spejlet hurtigt var overstået.

Resultatet blev som følger:

husker du
boulevardernes strenge
spændt ud over byen
et sted langt borge
nu gennem larm
eller bjergene
som uendelige fortsættelser
kastet ind i en fortid
der kun var din
en erindring der ikke
kan siges som andet end
stilhed

Så smukt, så rigtigt. Gad vide hvem det var? Jeg sætter mine penge på Henriette, for hun har jo læst mig som en åben bog, og desuden er jeg mere til Henriette end Simon. Så Henriette, hvis du ser dette så skriv! Så lover jeg at skrive et digt til dig også.

For alle jer andre, der ikke har fået skrevet et smukt personligt digt -prøv det inden det er for sent. Det bliver et evigt minde om Roskilde 2004.