Metallica - i terapi for åben skærm

Foto: Rune Johansen www.runejohansen.dk

Selv verdens største metalband kan have brug for gruppe-terapi, erkendte guitarist Kirk Hammett, da Soundvenue mødte ham kort før Metallica gik på scenen i Parken. Her fortalte han om den kommende dokumentarfilm 'Some Kind of Monster', som usløret skildrer den smertefulde og terapeutiske tilblivelse af 'St. Anger'.

- Jeg fandt ud af, hvor stort et fjols jeg er, griner Kirk Hammett på spørgsmålet om, hvad han lærte om Metallica, første gang han så den færdige dokumentarfilm 'Some Kind of Monster'.

- Det gik op for mig, at vi alle fire kæmper for at holde sammen på Metallica, som bare er blevet så stor en maskine, at hvis vi ikke selv konstant forsøger at kontrollere det hele, vil vi blive ædt op indefra. Filmen viser, hvordan vi virkelig kæmpede for, at det ikke skulle ske, og den viser fire almindelige mennesker, der slås med nogle indbyrdes problemer af samme slags, som alle andre kæmper med.

I orden at behøve hjælp
I to år fulgte filminstruktørene Bruce Sinofsky og Joe Berlinger Metallica med kameraer. Resultatet er blevet en dokumentarfilm om at holde sammen på et band i opløsning. Efter utallige opslidende slagsmål valgte Metallica at hyre en terapeut, og gik derefter sammen i terapi. Og lærte at skifte frustrationerne ud med samtale og knus.

- Vi fremlægger nogle intime sider, som man ikke normalt får lov at se hos bands, og vi håber, at 'Some Kind of Monster' viser andre, at hvis man er i et problemfyldt forhold, så skal man ikke give op. Filmens budskab er, at det er iorden at behøve hjælp til at komme videre med de problemer, man har. Jeg tror, at hvis man er i et dårligt forhold med sit band eller sine nærmeste, eller bare er i tvivl om, hvorvidt man selv har brug for terapi, kan det måske hjælpe at se en film som vores, siger Kirk Hammett på en måde, så man ikke er i tvivl om, at ordene har rod i egne erfaringer.

- Da filmen var færdig, havde jeg det lidt svært med, at andre mennesker skulle se visse scener i filmen. Men hvad man ser, er det der virkelig skete, imens vi indspillede 'St Anger', og når alt kommer til alt, så viser filmen, hvordan vi fire er som mennesker, og det er der ingen grund til at skjule for andre.

Endelig fri for gamle spøgelser
Og det var ikke almindelig uenighed om småting, der plagede Metallica. Spændingerne mellem James Hetfield og Lars Ulrich er velkendte, og kort efter filmholdet var gået i gang, brød helvedet for alvor løs mellem de to. Oveni kom Hetfields alkohol-afvænning og bassist Jason Newsteds farvel til bandet. Midt i mellem stod Kirk Hammett som altid og var stødpude.

- Jamen, de spændinger mellem Lars og James har altid været der, lige siden jeg kom med i gruppen i 1983. Hver eneste gang der opstod ballade mellem de to, var det bare endnu et af tusinde situationer, hvor jeg stillede mig imellem dem, og prøvede at få dem til at slappe af, så vi kunne komme videre med musikken eller aftenens koncert. Så for mig var der ikke noget nyt i de situationer, denne gang var der bare kameraer, der filmede det hele, forklarer Kirk Hammett med et diskret suk i tonefaldet.

- Men efter vi har været i terapi sammen, snakker vi simpelthen bedre sammen, og har det derfor også bedre sammen som mennesker. I de situationer hvor der tidligere opstod spændinger, har vi nu lært at finde løsninger i fællesskab.

Metallica som et reality-show
Efter familien Osbournes succes på skærmen er tanken nærliggende, at Metallica med et filmhold omkring sig, så sig selv som prime-time underholdning.

- Filmen var ikke noget, vi satte os ned og bestemte os for at lave, meningen var egentlig bare at lave en lille promoveringsfilm for 'St. Anger'. Men kameraene blev jo ved med at rulle og filmede dermed alle de begivenheder, der udspillede sig i studiet og som egentlig slet ikke havde noget at gøre med pladeindspilningen. Så efter fem måneder på den måde gik det op for os, at vi var i gang med mere end en film om 'St. Anger' indspilningerne. Det var blevet til en dokumentar om Metallica i et meget større perspektiv end planlagt, og da vi nu alligvel var kommet så langt, bestemte vi os for at lave det til en dokumentarfilm. Og havde jeg vidst, det skulle udvikle sådan, havde jeg nok taget et bad lidt oftere, storgriner Kirk Hammett, der dog indrømmer, at Osbournes spøgte lidt i kulissen.

- Selvfølgelig viste det sig, at pladeselskabet gerne ville have en form for reality tv-show ud af optagelserne, fordi Osbournes var sådan en succes på det tidspunkt. Men da de efterhånden begyndte at miste troen på filmen, ville de faktisk have deres penge tilbage. Men vi havde selv tiltro til filmens kvalitet, så da muligheden opstod, købte vi simpelthen vores pladeselskab ud af filmen og endte derfor med selv at finansere filmen.

En guitarist på guitar-afvænning
Inde i Parken venter 40.000 fans, som allerede er begyndt at råbe på monstret med det resultat, at Kirk Hammetts opmærksomhed begynder at forsvinde andet steds hen. Men inden han forlader rummet, når han lige at fortælle om Metallicas musikalske udvikling - og de manglende guitarsoloer på 'St. Anger'

- Der er ingen soloer på pladen, fordi jeg tog på guitar-afvænning, imens James tog på alkohol-afvænning, siger Kirk Hammett, og prøver at se overbevisende ud med et pokerfjæs bag de lange hårlokker, men han afsløres hurtigt af sit gavmilde grin.

- Vi forsøgte at indspille guitarsoloer på enkelte numre, men valgte at fjerne dem igen, og det har jeg det ret godt med. På 'St. Anger' ville vi koncentrere os om at lave et album med en samlet lyd, hvor man hører os alle fire spille sammen som et band. Og guitarsoloer handler nu engang om den enkelte person. Derfor lyder 'St. Anger' som den gør. Men guitarelskere kan tage det roligt, soloerne vender tilbage næste gang, vi går i studiet, får Kirk Hammett sagt inden han omgivet af flere St. Quentin-lignende bodyguards forsvinder for at gøre sig klar til en forvandling til 'Some Kind of Monster'.

Dokumentarfilmen 'Some Kind of Monster' har amerikansk premiere til juli og forventes til Europa hurtigt efter.