Mads Mouritz - whatever fits with the lyrics

Foto: David Høj

Mads Mouritz's folk-inspirerede stil er på én gang banal og sofistikeret og udspringer af samarbejdet med den amerikansk fødte poet Clarice Scott. Et samarbejde der bygger på den idé om, at teksten er mindst lige så vigtig som musikken. Af samme grund tager Mads Mouritz sin debutplade under armen og drager til USA, hvor folk lytter på en helt anden måde.

Singer/songwriteren og fortolkeren Mads Mouritz er hevet sammen med poeten Clarice Scott til en snak om deres usædvanlige makkerskab, det kommende debutalbum og om at skrive sange og tekster, der pirrer lytteren og udfolder sig - hvis bare man lytter.

Men hvorfor er lyrikken så vigtig?
- Der er alt for mange danske musikere, som ikke er selvkritiske nok, hvad det angår. Det er desværre også tydeligt i store produktioner, at der ikke arbejdes med folk der taler sproget. Jeg kan ikke forstå, der er så mange, der insisterer på selv at skrive teksterne på engelsk. Man kan jo ikke føle de ord man bruger, siger Mads, der sammen med Clarice bruger lang tid på at forstå og føle ordene. Indimellem ved at lave danske paralleller. Og når de mødes for at skrive sange, bruger de meget tid på at få Clarices tekster ind under huden.

- Når en sang er skrevet, kan der ofte gå op til et halvt år, før jeg synes, den er der, selvom jeg altid spiller den live. Det lærer jeg meget af.

For Clarice er det meget vigtigt at en sang også er god uden musikken.

- Det kan være svært for danskere at skrive på engelsk, når man ikke er klar over sprogets underfundigheder og underliggende toner. Jeg har heldigvis altid været i stand til at skrive ud fra en maskulin synsvinkel, hvilket er nødvendigt, når jeg skriver til Mads. Tag eksempelvis mænd der kommer til Danmark og lærer at tale dansk af deres koner eller kærester. De opfanger en masse små udtryk, der kun eksisterer i kvinders sprog - den feminine synsvinkel - som eksempelvis 'ih' og 'åh', og det implementeres i deres sprog. Det er meget mærkeligt, når mænd taler på den måde.

Mødtes gennem Teitur
Mads og Clarice mødte hinanden gennem deres fælles ven Teitur, den færøsk/danske singer/songwriter der har haft stor succes med sit album 'Poetry & Aeroplanes'. Han mente, at de to kunne få et udbytterigt samarbejde, og han havde sandelig ret. Clarice, der oprindeligt er fra San Francisco, havde før skrevet med Teitur og mange andre internationale sangskrivere, da hun og Mads begyndte at skrive sange i 2001.

- Vi arbejder godt sammen fordi vi respekterer hinandens talenter, siger Clarice, og man fornemmer på Mads, at det er en gensidig følelse.

- Når vi mødes, er det ikke længere mine tekster - jeg er nødt til at give slip. Men sommetider kan jeg sige, at 'feelingen' ikke er rigtig, eller hvis Mads vil bruge en bestemt melodi, så er jeg nødt til at ændre ordene, siger hun.

Da jeg spørger om det kan være svært at give slip, smiler Clarice...

- That's maturity darlin'. Alle kunstnere når til et punkt, hvor det er nødvendigt. Hvis du skal give det til offentligheden, som vil fortolke det på sin egen måde, så man kan lige så godt give slip med det samme. Og når jeg giver teksterne til Mads, er det uden 'strings attached'.

Mads fortsætter:

- Clarice har ikke den musiske, stereotype forestilling om, hvordan en form er bygget op, og sommetider får jeg et digt, hvor jeg tænker: "Hva' fanden er det for en form?". Men hvis jeg insisterer på at køre formen ud, kan der komme en sang ud af det, som lyder helt anderledes, end noget andet jeg har hørt. Men det fungerer stadig. På den måde er det klart en fordel.

Coffee Shops & Open Mics
Mads Mouritz' debutalbum 'This Chaos Called Love' udkommer i 2000 eksemplarer i Danmark. Resten tager Mads med sig under armen, når han efter udgivelsen igen drager til USA for at spille sin musik.

- Jeg var i USA af to omgange, hvor jeg i Boston blandt andet gæsteoptrådte hos sangskriveren Kevin So. Først var jeg hunderæd, indtil jeg fandt ud af, at folk lyttede på en helt anden måde. Der eksisterer virkelig en lyttekultur derovre, og folk kommer for at lytte til ordene.

Der er ikke den større by i USA, der ikke har 'open mics' mindst én gang om ugen. Her kommer sangskrivere for at høre hinanden, og selv etablerede navne dukker sommetider op. Hertil kommer hele Coffee shop-kulturen, illustreret meget godt i serien 'Venner', hvor Phoebe mere eller mindre vellykket agerer singer/songwriter på den lokale coffee shop.

- Der er en helt anden vibe i USA. Der er ikke så mange fordomme, og jeg følte mig virkelig styrket, da jeg vendte tilbage, fortæller Mads.

- Teksterne gik op for mig på en helt anden måde, da jeg fik lov til at spille dem for folk, der taler sproget.

Også i Danmark har man kunnet opleve Mads Mouritz. Både solo med sin guitar, og med band. Blandt andet varmede han op for Thomas Dybdahl på Loppen i København i november sidste år.

- Solokoncerterne har været en vigtig læreproces, men jeg brænder helt klart for bandlyden. Det har været vigtigt at se, om sangene kunne stå selv, for når først de kan det, er det meget nemmere for bandet at spille med.

Fra Duke til Dylan
Mads Mouritz er vokset op i et hjem med en far, der var 'old school jazz freak', og det betød, at han kunne genkende, hvem der spillede hvilke soli i for eksempel Duke Ellingtons big band.

- Da jeg blev teenager, fik jeg bare nok, og så kom en periode, hvor det var alt muligt andet. Men alt den klassiske rock - Neil Young, The Beatles, Stones, Lou Reed, Dylan og så videre har jeg slet ikke hørt før i de seneste tre år, hvor jeg virkelig har dyrket dem.

Og det kan høres på Mouritz' sange, der stilistisk spænder vidt fra country over soul til gedigen rock. Men den røde tråd er ikke svær at få øje på. Kvalitet i musik og ord er gennemgående.

- Jeg har meget svært ved at svare, når folk spørger mig, hvilken genre jeg spiller - og det er egentlige ligegyldigt.

Han vender sig mod Clarice.

-Whatever fits with the lyrics?

Hun nikker.

Debutalbummet er hovedsageligt indspillet live med en håndfuld erfarne musikere. Heriblandt Jeppe Tuxen, Thomas Vang, Mads Andersen og Rune Kjeldsen.

- Musikken er meget forskellig. Der vil være nogen, der siger: "Hvad fanden er det de vil?" For noget er country, og andet er hård Rolling Stones, noget er ret punk, og andet igen er inspireret af 70'er-soul, men som Mads tilføjer:

- Det er mig. Det er en klar tendens i dag, at man overvejende laver én ting, som for eksempel en rockplade, og det er meget konceptorienteret, siger Mouritz, der hellere vælger at gå mod strømmen.

Mads har også svært ved prædikatet 'singer/songwriter', som man ynder at kalde kunstnere, der selv skriver og fremfører originalt materiale.

- Jeg vil hellere kalde mig 'fortolker', for det er jo det, jeg gør. Vi kan tale i flere år om, hvordan en sang skal fortolkes, for alle sange har en historie at fortælle med forskellige karakterer, perspektiver og følelser.

Clarice tager over:

- Selvom det er mine ord, er Mads på et eller andet tidspunkt nødt til at gøre dem til sine ord. For mig er det vigtigt at forstå, hvad der sker med personen i sangen. Det er ikke nok bare at sige 'bla bla', for så kan man lige så godt være med i Pop Idol og synge en ligegyldig sang - big shit?! Det bevæger ikke publikum. Først når det bliver virkeligt for kunstneren, bliver det virkelig for publikum. Man kan høre, om kunstneren ved, hvad han taler om i sangen. Det, man hører, er følelsen.

Mads Mouritz' debutalbum 'This Chaos Called Love' er netop udkommet på Newnetmusic.com, og han er at finde på Soundvenue Compilation #2 med nummeret 'Phosphor Bronze'.