Effekt: Musik for øjet

Spor af lys, bølgende skyer, trafik, flader der skifter farve, bybilleder der vrides, splintrende 3D-animationer. Mulighederne synes noget nær uendelige, når man kigger på programmør/design-parret Lasse Nielsen og Stefan Mylleagers udfoldelser med deres visualiseringsprogram Effekt.

- En af grundene til, at vi lavede programmet for to år siden var, at vi havde været ude til nogle koncerter og kigget på de visuals, der eksisterede på det tidspunkt, og var forholdsvis utilfreds med dem. Det var typisk noget meget primitivt software, der kun kunne tage to videoklip og blande dem på forskellige måder, forklarer Lasse, der står for programmeringssiden af Effekt. Stefan, der står for den visuelle side og som regel er den, der står bag knapperne og tastatur i live-sammenhænge, tilføjer:

- Det virkede tit som om, at der ikke var tænkt så meget over det i forvejen, og at dem, der lavede det visuelle, ikke nødvendigvis kendte det musik, der blev spillet.

Visuel synthesizer
Lasse og Stefan kender hinanden fra demo-scenen, hvor musikere, programmører og grafikere mødes til såkaldte parties for at konkurrere om hvem der kan lave de bedste real time visualiseringer. Scenen har rødder tilbage i Commodore 64-dagene, og har sammen med udbredelsen af PC'ere og den stadigt stigende processor-størrelse nu udviklet sig til at lægge ligeså stor vægt på den visuelle side som på programmeringsdelen.
En af reglerne for demoerne er, at alle computerens beregninger skal foregå i real time, altså her og nu, og visualiseringerne må derfor ikke være lavet færdig på forhånd. På den måde var overgangen til livemusikscenen et naturligt skridt, og da der på det tidspunkt ikke fandtes noget program, der kunne lave, det de gerne ville, måtte de lave det selv.

- Målsætningen med Effekt var, at det skulle være let at bruge i en livesituation, koden skulle være relativ simpel, og kompleksiteten skulle udfolde sig på baggrund af kombinationer, fortæller Lasse.

Resultatet blev et program, der på mange måder fungerer som en slags visuel synthesizer. Der er 52 forskellige grundmoduler i programmet, som man så kan sende video, stillbilleder og 3D objekter igennem.
Grundmaterialet udvælger Stefan på forhånd, så det form- og farvemæssigt passer til musikkens udtryk, og udover hans improvisering med kombinationen af modulerne live, bliver de viste billeder påvirket direkte af musikkens forskellige frekvensområder, så der er tæt forbindelse mellem det publikum hører og ser.

Æstetikken i højsædet
Visualiseringer af musik på denne måde er et relativt nyt kunstneriske felt. Historisk er der tråde tilbage til 1920'erne, hvor den analoge lyskunst etablerede sig med de første instrumenter til at afspille hvad man kaldte 'farvernes musik' med elektrisk lys som grundkilde. Kombinationen af musik og visualiseringer har dog først og fremmest vundet indpas i løbet af de senere år, hvor den elektroniske musik har gjort sit indtog på live-scenen, og hvor der ofte mangler noget til at komplementere oplevelsen af de koncentrerede laptop-musikere.
Selvom Effekt og arbejdet med programmet har bragt dem vidt omkring til elektroniske og audio/visuelle festivaler rundt omkring i Europa, og i form af samarbejde med navne som Pole, Process, Richard Devine og Funkstörung, er Lasse og Stefan dog tilbageholdende med ligefrem at kalde det, de laver for kunst:

- Det er ikke et selvstændigt budskab på den måde, men en symbiose med musikken. Det er mere en oplevelsesting, mener Stefan. Lasse tilføjer:

- Det forventede og ønskede output er baseret på rent æstetiske overvejelser og jeg kunne da godt tænke mig, at det på sigt ville blive betragtet som halvdelen af oplevelsen, men det er nok mere design, end det er kunst.

Kunst eller ej, Effekt-drengene har med deres program været med til at højne standarden for visualiseringer og føje yderligere til oplevelsen af musikken. Planen er nu at udvikle programmet til en ny version, så det udover afviklingen i live-situationer også kan bruges til at lave egentlige musikvideoer.
Effekt kan i den kommende tid opleves til koncerter med postrockerne Diefenbach og de to elektroniske navne Rasmus Møbius og Pellarin.