LiveContest, runde 11 - rock og rave

Det musikalske niveau var pænt ved den 11. indledende runde af årets LiveContest på Forbrændingen i Albertslund. Aftenen bød på flere spændende elementer, fire varierede rock-shows og noget så forfriskende som et drum'n'bass-band.


The Elephants


Aftenens første band, den unge københavnske kvartet The Elephants tromlede ikke ligefrem ind på scenen. Snarere var der tale om en beskeden, indadvendt indsats, der ikke nåede mange meter ud over scenekanten. Bandet lagde ud med et nummer i fin, om end ret old-school amerikansk indie-stil, men lod også melankolien lette lidt og fik melodierne og stemningen drejet i en forfriskende poppet retning. Specielt bassen lagde en cool bund, mens Martine Madsen og forsanger Bjarke Bendtsens to guitarer spillede flot op mod hinanden. Det samme gjorde deres stemmer, der i et kort nu skabte aftenens smukkeste øjeblik, inden Bendtsens fulgte op med endnu en af sine skarpe guitarsoloer.


Grand Design


Der var i sandhed et skær af design over aftenens andet band, de lokale helte Grand Design, som den talstærkeste del af publikum var kommet for at følge. Den lokale setting så da også ud til at passe den fem unge fyre fint, de ligefrem sprudlede af spillelyst og leverede aftenens vel nok stærkeste show. Den let boyband-agtige fremtoning kunne dog ikke skjule, at hovedparten af deres numre ikke var synderligt langtidsholdbare. Trods deres ihærdige indsats på scenen, var der ikke meget, der kradsede mellem pop-rock-klichéerne, hvor specielt klaveret spillede flødefriskt om kap med forsangeren.


Fukt


Meget skarpere markering var der fra københavnerkvintetten Fukt, der stillede an i hvide kedeldragter, vækkede rave-nostalgien og spillede live drum'n'bass så energisk, at selv det bedste Duracell Ultra Ultra-batteri ville se sig slået. Selvom stilen nåede sit højdepunkt i midthalvfemserne, var det imponerende at se den komme til live på scenen. Og ligeså imponerende var afvekslingen i deres velkomponerede numre, hvor både præcise breaks og temposkift og velvalgte samples indrammede Anders Meinhardts superseje tromme-spil. Derudover blev genrens truende monotoni holdt stærkt tilbage af Lars Halvorsens dub-orienterede bas og Peter Marotts trumpet, der blæste endnu mere liv i aftenens mest særprægede live-act.


Mavis


Hvis man ikke hører mere om Mavis efter semifinalen i LiveContest, så kommer man helt sikkert til at høre om Jonas Lorentzen, bandets forsanger og en ny meget stærk stemme i dansk rock. Som mange andre har den en sikker bund i Jeff Buckley, men derudover kan den også flyde af sted med en lethed som The Divine Comedys Neil Hannons, og som en anden Sinatra forstår Lorentzen at inspirere direkte til sympati uden på nogen måde at blive sentimental. Mindre stilren var den musikalske ramme omkring stemmen, som nok var både storladen, filmisk og stemningsmættet, men grundlæggende også lidt for effektsøgende til at ramme et klart og præcist udtryk.


NoHayBanda


Siden jeg så NoHayBanda ved LiveContest sidste år, har de helt smidt David Lynch-auraen og i stedet opdyrket den noget mere regulære rock. Det var fint til en afveksling efter aftenens øvrige bands at se, hvor meget tre mand kan få ud af guitar, sang, bas og trommer. Bandet spillede upåklageligt, men det var godt nok også noget af en jævn omgang. De lagde ellers ud i fin stil med en portion god og pulserende amerikansk ørken-rock, men derfra gik det også stille og roligt tilbage mod et udtryk, der mindede mere om Rolling Stones, end om noget man kan kalde bare tilnærmelsesvist friskt i det 21. århundrede.


Efter aftenens varierede udbud blev de tre dommere, Anne Højgaard, Kim G. Rasmussen og Mark Roséner, hurtigt enige om at sortere The Elephants, Fukt og NoHayBanda fra, og efter en kort diskussion om hitpotentiale og gennemslagskraft besluttede de sig for, at semifinalepladsen skulle tilfalde Mavis. Grand Design blev, med flest stemmer, publikums favorit.