The Breakers - så er rocken vendt hjem

  • Michael Ulfus Kjærgaard
  • 12. januar 2004, 00:00
  • Interview
  • Print

"Fordi vi først er kommet frem nu!" The Breakers er ikke i tvivl når de selv skal forklare, hvorfor det først er nu, man igen er begyndt at spille gammeldags rock'n'roll i vores lille andedam. Gruppen har netop udsendt debutalbummet 'What I Want', og for at fejre dette, er Soundvenue inviteret til en snak i Sony Musics fine lokaler, der denne eftermiddag helt er rømmet for rockens brændstof, øl.

- Der har bare ikke været nogle danske rockbands de sidste ti år, der har kunnet finde ud af at trykke den af. De har i stedet haft travlt med at spille trist musik, der bare er alt for pænt, forklarer Anders Bruss, den ene af to riff-fræsende fyre i The Breakers.

Bedre end de andre rockere
The Breakers indrømmer gerne, at de er havnet i en heldig periode med deres musik. Rocken er populær igen, og det har pladeselskaberne selvfølgelig også fået
øjnene op for.

- Det er rigtigt nok, at vi er kommet frem på et tidspunkt hvor rocken igen er slået igennem i udlandet, og der er ingen tvivl om, at uden de nye rockbands med succes, så ville Sony nok aldrig havde interesseret sig for os, fortæller Anders Bruss.

Bandet kan dog med lidt stolthed i stemmerne fortælle, at det var Sony Music, der opsøgte The Breakers for at snakke kontrakt, efter at de blot havde spillet et par håndfulde koncerter. Nu er de nået op på et par håndfulde flere, men med kun halvandet års historie bag sig er det så breaket lidt for hurtigt for The Breakers?

- Måske har vi rykket hurtigere end de fleste debutbands, men det skyldes jo bare, at vi skriver bedre sange og spiller bedre koncerter. Smid os op på en scene, så skal vi sgu nok spille en god koncert. Så nej, det er slet ikke gået for hurtigt, lyder det sikkert fra bandets sprællemand, sanger Toke Nisted.

Garage er råddent
Når nu rendyrket gammeldags rock'n'roll er The Breakers' mantra, ærger det bandet, at de i medierne er blevet sat på salgshylde med tidens mange retro-garagebands.

- Altså, vi har sgu aldrig stået i en garage og spillet musik. Vi ved ikke, hvor det der garage kommer fra. Vi kommer selv fra Rolling Stones og The Who.

Anders Bruss har ihvertifald aldrig øvet i en garage, og guitarist
Lukas Scherfig er heller ikke glad for garager.

- Jeg synes garagerocken tit er noget, der bevidst skal lyde rådent. Man må da gerne spille så godt man kan. Garagerock har det med at snobbe nedad mens rock'n'rollen er lidt mere ærlig, for den tør gøre oprør imod alle genrer og normer. Og det gør vi i The Breakers.



  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05