Flagrende lagner og The Kissaway Trail
Noget hø på en mark. Nogle farvede lagner der vender sig i vinden. Et strandet skib. Sådan kan man koge det visuelle udtryk i The Kissaway Trails nye video til 'SDP' ned. Den 1. marts udkommer deres længe ventede albumopfølger til deres deres tre år gamle albumdebut. Og som du kan se i vores In The Studio-video med bandet, har det været en lang, sej og frustrerende kamp for at få albummet på gaden. Men nu, med hjælp fra producer Peter Katis (The National, Jonsi, Interpol og Fanfarlo), er albummet rundt om hjørnet.