Flying Lotus fejrer ti års fødselsdag
Selvom dj og producer Steven Ellison aka Flying Lotus kun er rundet 26 år, kan han i år fejre ti års jubilæum som udøvende kunstner. Og med sine hjernevridende innovative produktioner har han gjort sit til at skubbe hiphoppen i nye retninger i det snart overståede årti. Og hvilken bedre måde at lukke ned for 00'erne end ved at forære en delikat compilation af gamle og nye numre fra gemmeren væk ganske gratis. Jow tak, siger vi bare. Må den linde strøm af bevidsthedsudvidende beats fortsætte i 10'erne.
Flying Lotus 'A Decade of Flying Lotus' (via Brainfeeder)