YACHT i morsom musikvideo
- Adam Thorsmark
- 22/08 2008
Så er det fredag, og hvilken bedre måde at fejre dét på, end at lære et par nye/gamle dansetrin. I den nye video til 'Summer Song', der fik YACHT signet på det anerkendte DFA Records, er der nemlig alt hvad hjertet begærer af 80'ernes herlige kiksede moves. Hvor YACHT har udmeldt, at sangen er en hyldest til LCD Soundsystem, er videoen tydeligvis en hyldest (læs: tyvstjålet scenen for scene) til 80'er-filmen 'Tapeheads' om et par inkompetente musikvideo-instruktører. Se selv her.
YACHT består i øvrigt af Jona Bechholt, som nogle måske også kender fra The Blows dejlige 'Paper Television'-album fra 2006, og hans nye muse Claire L. Evans.