- Profilnavn: Décaf
- Dannet år: 0
- Location:
Profiltekst
Decaf er et rockband der har eksisteret i over 7 år. Bandet er en hybrid af et væld af genrer, men hovedsagelig rock/pop. Kompositionerne afspejler en klar forståelse af instrumenteringen og den gode melodi. Brugen af samples og sequencer er inddraget i musikken og grundfilosofien har altid været "what you hear is what you get". Navnet stammer fra øvelokalet hvor bandet, for flere år siden, fik tapetseret øvelokalet med filmplakater. Plakaten fra "Reality bites" hang på væggen og indridset i baggrunden stod der ord som symboliserede Generation X, deriblandt var ordet decaf.
Musikken ligger i den brede pop/rock genre som er blevet vældig populær for tiden men samtidig provokerer Decaf nok til at adskille sig. Materialet på EP'en "Ready Now" er fra 2 forskellige studie sessions men især "Time to let go" og "Love is all that matters" giver et godt billede af den nuværende position i sangskrivningen.
Der har været over 700 besøgende om dagen på hjemmesiden decaf.dk som har resulteret i en massiv bestilling af vores promotion cd som har været frontløberen til EP'en "Ready Now".
Decaf har altid gået alternative veje og bryder med de musikalske tendenser. Bandet prøver at genskabe den ærlige og direkte musik som i en tid har været overset. En rejse gennem genre som heavy, rock og pop har udviklet bandet og bragt en stor musikalsk ballast med sig. EP'en præsenterer en stil der kombinerer popmusikkens smukke sange og rockens upolerede og rå lyd.
Karrieren har indeholdt koncert på Rytmescenen, Midtfyns festival 1999 igennem Fajabefa's Starsearch, optræden for deltager af TV-3 succesen Robinson-ekspeditionen, samt koncerter overalt i Danmark. Bandet skal opleves LIVE da det er deres absolutte force, og der er ikke sparet på energien. Check decaf.dk for nyheder og billeder af deres sidste koncerter. Her kan der også lyttes til de sidste nye sange eller live optagelser.