- Profilnavn: BAGDAD DAGBLAD
- Dannet år: 0
- Location:
Profiltekst
Efter flere års pause fra den danske livescene er Bagdad Dagblad igen aktuelle med ny album; "Golden Contriever". Det er seks år siden, at man sidst kunne høre nyt fra det populære fusionsband, og i den mellemliggende tid har de fem musikalske københavnere spillet i utallige sammenhænge og i uendeligt mange mulige og umulige konstellationer. Og det kan man bestemt hør på det nye og meget alsidige udspil. "Golden Contriever" udkommer 1. oktober 2003 og er bandets femte studiealbum.
Bagdad Dagblads nye cd er instrumental og lounge-pop-rock-jazz-funk i en skøn forening, og de originale kompositioner er fyldt med iørefaldende melodier, indlevende soloer og ikke mindst en super swingene rytmesektion.
Bagdad Dagblad er ikke mindst kendt for deres meget originale kompositioner. Men denne gang kan man for første gang også nyde en genfortolkning af en klassiker, nemlig Brian Wilson fra Beach Boys' smukke "Pet Sounds".
Bagdad Dagblad blev dannet tilbage i 1986 og har gennem årene spillet utallige koncerter i landet. I mange år har bandets medlemmer i høj grad også præget den danske musikscene - ikke mindst har trommeslageren Emil de Waal spillet med stort set alt, hvad der er værd at nævne af solister på den danske pop/rock-scene. To af bandets medlemmer, Kaare Munkholm og PalleWindfeldt, spiller til daglig i det efterhånden verdensberømte Tangoorkesteret.
"Golden Contriever" er udgivet med støtte fra KODA og udgivet i samarbejde med det lille independent pladeselskab Cope Records.