The Foreign Resort

Med debutalbummet ‘Offshore’, en selvbetitlet 2011-ep og en imponerende livehistorik samt USA-pladekontrakt i ryggen samler danske The Foreign Resort nu op på rester og brokker fra deres første tre år som band.

‘Scattered & Buried’ forekommer faktisk overraskende helstøbt, trods albummets sælsomme mutantformat, hvor fem hidtil uudgivne sange følges af fire remixes – de fleste af numre fra bandets seneste, selvbetitlede ep. Bandet virker stadig selvsikre på virkemidlerne: En gråsort efterårsstorm af støjende sheogazer-guitar, marianergravsdyb, nedstemt bas, atmosfæriske synthflader og Mikkel Borbjerg Jakobsens vokaler med følelserne nervøst uden på tøjet. Åbneren ‘Delayed’ og ‘Lost My Way’ er gode eksempler på, når ingredienserne koagulerer til en helhed, der mere end rigeligt retfærdiggør de store armbevægelser.

Andetsteds dominerer de elektroniske elementer meget tydeligere. ‘Tide’ byder på storladne synthpads á la Angelo Badalamenti anno ‘Twin Peaks’ og inisterende staccato-blævrende electrobas, mens ‘Take A Walk’ i remixudgaven friskes op med letbenede og 80’er-agtigt bit-crushede trommespor.

Kun remixet af ‘Opening Act’ er for alvor overflødigt her og står som et grelt eksempel på, når Jakobsens nærmest grådkvalte vokallevering en sjælden gang imellem ryger ud på parodiens overdrev. Sangens beretning om underhundsbandet, der slås med næb og kløer er cheesy – også selvom det sikkert er et ærligt postkort fra The Foreign Resort selv – og kan altså ikke bære det sorte patoshul, der suger tyngden ud af nummeret. Resten af skiven svinger fra det udmærkede til virkeligt fremragende med et generelt højt bundniveau.