Toy

Fra krautrock over postpunk til new age. Toy leger på deres debutplade med genrefragmenter, som de sammensmelter i en støjende psykedelisk collage, der fremstår fuldendt, ny og pirrende.

Lyt til Toy og få den fuldstændige fornemmelse af at rejse gennem en tunnel med konstant skiftende fonetiske billeder, der målrettet hvirvler omkring ørerne og drager dig dybere ned i et legende kalejdoskopisk rum. Som en rumrejse er bevægeligheden særlig tydelig på ‘Drifting Deeper’, hvor en noisy spacestart skyder nummeret i gang. Som en katalysator fastholder Nirvana-lignende vibrationer tempoet i en turbulent rocksymfoni af livagtige jungle- og industrilyde.

Forsanger Tom Dougalls drevne vokal er en stabil modvægt til de ukontrollerede høje lyde, og med de boblende melodiske guitarhooks på ‘Colours Running Out’ hører man arven fra Joy Division.

På ‘The Reasons Why’, men især på den fabelagtige ‘My Heart Skips a Beat’, løfter den indadvendte shoegazerock sig væk fra virkeligheden og op på et psykedelisk balladeniveau, der samtidig borer sig ind i et følsomt indre med elementer fra både Pink Floyd og psychpop. I ‘Motoring’ er der i det elektroniske beat et lille vink til krautrockens meget benyttede ‘motorik’-rytme.

Også afslutningsnummeret ‘Kopter’ leder tankerne hen på helikopterens dynamiske vingedrejninger i takt med nummerets repetitive og vellystne beat. Nummeret er godt ti minutter langt og uden sang, men trods det ensformige beat findes også her den dragende tunnelrejse-effekt, der skaber spænding og forventning.

Toy sammenkæder og ærer majestætisk utallige forgængere, uden at det virker sammensat eller stjålet. Musikken er utvivlsomt i deres eget navn.