Sleigh Bells – fandenivoldske lettilgængeligheder

Det er snart to år siden, at den larmende Brooklyn-duo tilnærmelsesvis blæste deres lyttere omkuld med en sand, grovmalet debutattitude på albummet ’Treats’. Alexis Krauss og Derek Miller stempler 2012 ind med endnu en omgang kranieknusende guitarriffs og aggressive beatproduktioner, der dog tilvejebringer et fornyet lydbillede med flere poppede lettilgængeligheder placeret i den støjende indramning.

Førsteskæringen ’True Shred Guitar’ gør anledning til stadionfornemmelser med en liveintro akkompagneret af publikumsstøj og Krauss’ rockstarkrav om »I wanna see your fucking hands in the air«. Nummeret er en tilfredsstillende hymne til sangerindens beskidte cheerleader-vokal, hvorimod der på resten af albummet er skruet gevaldigt ned for skrigvolumen til fordel for en række lyse vokalharmonier.

Singlen ’Comeback Kid’ og særligt det løsslupne hitpotentiale på ’Chrush’ bryder for alvor Sleigh Bells’ tidligere støjmur ned, som restaureres via en mere lyttervenlig, men samtidig ensformig popstruktur. De interessante, kreative højdepunkter placerer sig dermed overvejende i albummets sidste halvdel, der primært består af guitardrevne middeltemponumre med fremhævet vokal. Især ’Demons’ samt afrundingen ’D.O.A’ er fornemme bud på en om end dyster, men interessant fremtidig sindsretning for duoen.

Til trods for en række udmærkede støjpop-perler besidder ’Reign of Terror’ desværre ikke som helhed den samme effektfulde gennemslagskraft som debutalbummet. Sleigh Bells velkendte og ganske elskværdige fandenivoldskhed og kølige indstilling er stemningsmæssigt bestemt til stede, men de helt store musikalske knytnævefornemmelser savnes ikke desto mindre en smule.