Burial – nye genistreger

Burial er nok det seneste årtis vigtigste elektroniske producer, og på sin nye ep ’Kindred’ sætter han en tyk streg under hvorfor. Et mere gennemarbejdet og på samme tid nytænkende og selvrefererende mesterværk skal man lede længe efter. Over tre numre med en samlet spilletid på hele tredive minutter inviteres lytteren igen ind i det velkendte mega-melankolske parallelunivers, der er blevet Burials umiskendelige signaturlyd. Men der er blevet tilføjet nye eksotiske planeter til stjernekortet.

Forhistoriske 90’er-clubtricks er blevet støvet af, rekonstrueret og splejset sammen med tidens udflydende post-dupstep-tendenser, og resultatet er mageløst. Titelnummeret er brutal, basfikseret 2-step, mens ’Loner’ og ’Ashtray Wasp’ låner skamløst fra den melodiske trance-æras glansperiode. Alligevel er man ikke et sekund i tvivl om, at det er Burial, der har sat herlighederne sammen. Selvom vi måske nok befinder os under fremmede, nærmest discokugle-lignende himmellegemer, så sikrer de karakteristiske mikro-samples af klagende vokaler, silende regn og udefinerbar storbyrumlen, at der stadig er radiokontakt til bagkataloget. Heri skal magien findes, samt i den kendsgerning, at Burial også i højere grad end på sidste års ep ’Street Halo’ har sat den melodiske atmosfære i centrum.

’Kindred’ får også genialitetsstemplet for på sin vis at gentænke hele ep-formatet. Hvert af de tre numre, som i gennemsnit varer ti minutter, er i virkeligheden tre-fire mindre numre sat sammen, hvor ideer afprøves. Hvert enkelt nummer er bundet sammen af én grundtanke, men for hver enkel lille pause tilføjes og fratrækkes forskellige elementer, som giver numrene stor diversitet og lang holdbarhed.