Naja Rosa – saloonpræget udlængsel

  • Print
Kunstner
Naja Rosa
Titel
The Place I Call Home
Selskab
Zewski/EMI

Gennem en dannelsesrejse i Sydstaterne har yngstedamen i Koppel-flokken, Naja Rosa, opbygget sit andet soloalbum. Med motorvejsrock, texansk mundharpe og besøg på singer/songwriter-barer omgivet af Southern Comfort-drikkende cowboys har Rosa uden tvivl følt sig hjemme i den musik, hun har skabt i løbet af blot seks uger på de amerikanske veje.

På 'Down The Highway' og 'Take You There' føler man Naja Rosas kærlighed til bluesrock, mens man bliver forført til et råt og inspirerende univers. Man fornemmer endda Anisettes genetiske stemmepræg på datteren. Det gør man til gengæld ikke, når sangerinden har brug for sine saloonpauser med en række singer/songwriter-eskapader, som ganske vist bliver lækkert serveret. Det gælder for eksempel på 'Battlefields', hvor Naja Rosa synger om en længsel, som man aldrig kommer til at mærke på samme måde, som når guitaren og rocken dominerer.

At lave en plade på så kort tid i så fremmede omgivelser betegner den unge sangerinde selv som et sats, og sådan føles det også. Rosa har en tendens til at falde tilbage i de trygge barrammer. Det er ærgerligt, for når hun er bedst på de bluesrockede numre er hun sublim og henkastet til en dejlig amerikansk drøm. Men når hun er dårligst bliver hun fjern, decideret kedelig og svær at skelne fra de hundredvis af andre singer/songwriter-kvinder, som vrænger deres sjæl ud med en guitar på en barstol.


Brugerne mener:




  
 
Hold øje med Naja Rosa Mere om Naja Rosa
Kommentarer
basse

synes hun er SÅÅÅÅ overhypet!!! det er så søøødt at det gør ondt i tænderne. grim grim grum grum pop muzak...,,,, Bvadrrrr


Lau Lehrmann

Basseman. Du skriver i hypens højborg og de (Soundvenue) har end ikke brugt et komma på hende før nu.

Hun har fået nogle fine anmeldelser rundt omkring, men spar på lidt på kræfterne og gem hype-kontrollen til de flerfarvede plastik tøser, som rent faktisk befinder sig i det univers, hvor hypen når nye højder.

Will I Go To Hell?

Arh Lau du har vist ikke set den sidste anmeldelse, for jeg blev inspireret af den - www.soundvenue.com/anmeldel...

Jeg har ikke fået lyttet til det nye, så vil ikke udtale mig om det endnu

Lau Lehrmann

Jo jeg havde læst den 5 stjernede anmeldelse først.

1 god anmeldelse skaber ikke hypen på samme måde som dagligdagens trivielle Del Rey-kvidren

Will I Go To Hell?

Men det var ikke du det skrev... Og ja det er måske lige overdrevet nok med alt det Lana dækning...

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05