The Megaphonic Thrift – en trosbekendelse til støjrocken

Sonic Youth og My Bloody Valentine har kanske forfattet henholdsvis støjrockens Gamle og Nye Testamente, og vi kan sikkert vente til dommedag, før vi atter hører noget lige så banebrydende. I mellemtiden leverer norske The Megaphonic Thrift måske det bedste bud på genrens trosbekendelse.

I forhold til deres bundsolide debutalbum, som ramte vore breddegrader sidste forår, har bergenserne rystet de mest indlysende inspirationer fra Sonic Youth af sig, og gennem et sindrigt og velafbalanceret cruise rundt i de verdenshjørner, støjrocken grænser op til, sammensat en egen lyd. Midlerne er blandt andet en fortryllende produktion, der, når ørerne ikke afledes af forgrundens stærke melodimateriale, imponerer med en for genren uhørt dybde og detaljegrad, som sætter spændende kraut- og psych-elementer i forførende fokus.

Apropos melodierne, er de tillige stærkere end tidligere og åbner ladeporten på vid gab overfor selv novicer ud i guitarlarms lyksaligheder. Det er ganske enkelt et inviterende og inciterende værk, der vil opæde mange nye fans råt. Svagheder er luget bort på forhånd.

Punktummet kunne fint sættes der, for vi har virkelig at gøre med en sublim genre-nyklassiker, men man kunne i variationens navn fremhæve 'Raising Flags's rå, skarptskårne og nærmest intimiderende fremdrift, 'Kill, Breathe and Frown's elegante vekselvirkning mellem psykedeliske, udkullede passager og magnetiske omkvæd, den majestætiske 'Over the Mountain, Down in a Teaspoon', samt hvordan helheden velsignes med velplacerede åndehuller i 'I Wanted You to Know' og lukkeren 'Spaced Out', der andægtigt rider ud i horisonten til lyden af, ja, nærmest en percussiv efterligning af hestetrav.