Chairlift – forsmået men finurlig new-new-wave

  • Print
Kunstner
Chairlift
Titel
Something
Selskab
Young Turks/Sony

Don't mix business and pleasure. Den lektion har Caroline Polachek og Aaron Pfenning nok lært, efter deres forliste kærlighedsforhold i 2010 endte med retsligt efterspil, da Polachek og trommeslager Patrick Wimberly fortsatte med Chairlift-navnet. Og med hendes hævngerrige omkvæd »I’m gonna run you down« på den nye glimrende albumåbner 'Sidewalk Safari' in mente, har det nok været sparsomt med julekortene mellem de to ex-turtelduer.

Nu er version 2.0 af artpop-bandet på banen med a little something 'Something'. Og heldigvis, fristes man hurtigt til at sige. For Polacheks kælne men også autoritære røst, der lyder som en bastard af Imogen Heap og Blondies Debbie Harry (hvis 1986-udflugt 'Rockbird' i øvrigt synes at gennemsyre hele albummets retrofuturistiske, new-new wave instrumentering), har været savnet.

Albummet er uden tvivl bedst, når der skrues op for både tempo og hooks, som på den buldrende 'Met Before', den pirrende 'Ghost Tonight' samt de to sublimt skæve popbaskere 'Amanaemonesia' og 'I Belong In Your Arms'. Her har Chairlift fuldstændigt fundet sig selv. Anderledes uinspirerede er de mere tyste numre, især de tre i streg der lukker albummet på en lige lovligt antiklimatisk facon.

Med fire års tilløb og en stærkt undervurderet debut i baggagen kunne man have håbet på lige en tand mere fra Chairlift. Men ikke desto mindre leverer den nyslåede duo med dette overraskende sangvinske post-breakup-album et frisk bud på popmusik, der både kan udfordre og please på samme tid.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Jens Grelck

Lad os nu bare sige, at dette er et ret så fornuftigt stykke arbejde deres kreativitet har mundet ud i.


Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05