1000LAX

1000LAX skræver henover sundet mellem pølsedansk og Skånsk og knullar deres lyttere i øregangene med otte friske portioner ‘hard korv’ – bandets selvudnævnte genrebetegnelse for deres galgenhumoristiske og så langtfra seriøse hjørne af punken. Men hellere pølseret end en gang bundrådden, traditionel sydsvensk surströmming med for mycke skoj og for lidt gott i baghånden – den balance har de mestret.

Verset i den herlige ‘Polis, polis’ blævrer ska-agtigt som knæene på en blågul og blåøjet Roskilde-nykommer på sin første aften på græs i festivalistan, mens forsanger Jönsson i omkvædet som en stukken gris hyler om kap med både sirener og guitarer. Han hamskifter debutskiven igennem mellem at rumle nærmest karikeret autoritært som Rammstein-forsangeren Till Lindemann og at indtage en rolle som indpiskende fest-hystade som Eugene Hütz fra Gogol Bordello. Det er ikke helt tovligt, men i længden ønsker man sig, at netop han var marginalt mindre anstrengende at høre på – bandets introduktionssang ‘Alla olika’ med det centrale mantra »1000LAX / över alt!« værende et godt eksempel.

Spilletiden på under en halv time kommer lytteren til undsætning, og så alligevel – selvom ‘Varje dag’ ifølge Jönsson er en kampdag, er det lidt af en udfordring at kæmpe sig igennem det alenlange lukker-nummer. Det under et minut korte kanonslag om pulverkoffeins lyksaligheder – ‘Snabbkaffe’ – som en del efterhånden kender fra bandets guerillaoptrædender på Roskilde og til Distortion leverer til gengæld avregning ved kassa ett, ligesom den kontante produktion i øvrigt. Det smager ikke af fisk, men efter mere. Jag gillar det.