She & Him – adorkable jul med Zooey

  • Mikkel Røddik Christensen
  • 25. november 2011
  • Print
Kunstner
She & Him
Titel
A Very She & Him Christmas
Selskab
Merge/Playground

Skilsmisse og lunkne anmeldelser af hendes nye sitcom 'New Girl'. Der er ikke noget at sige til, hvis Zooey Deschanels jul bliver en smule blå i år, og netop 'Blue Christmas' er da også blandt de 12 juleklassikere, som hun – sammen med M. Ward, makkeren i duoen She & Him – har valgt at fortolke på 'A Very She & Him Christmas'.

Titlen er velvalgt, for selv om numre som 'I'll Be Home For Christmas' ikke just er himmelråbende originale valg, formår duoen alligevel at give klassikerne et særligt twist med deres minimalistiske, varme nostalgi. De mest intime numre som 'Silver Bells' og 'Have Yourself a Merry Little Christmas', hvor Deschanels fine og charmerende, men ikke voldsomt kraftfulde vokal er i fokus, fungerer bedst, mens She & Him er væsentligt svagere, når de bliver en kende for twee-fjollede som på 'Rocking Around the Christmas Tree'.

Den moderigtige 60'er-nostalgi på 'Little St. Nick', hvor Zooey fyrer den af på ukulelen, er som at spise sin egen vægt i marcipan – umiddelbart en tiltalende ide, men lettere kvalmende i længden.

'A Very She & Him Christmas' er en julegave sendt fra himlen til din indie-klippe-klistre-december-eftermiddage, for pladen er mest af alt bare ret hyggelig. Og hvem forlanger egentlig også andet af et jule-cover-album?


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05