Coldplay – forelskelse ved første lyt

  • Print
Kunstner
Coldplay
Titel
Mylo Xyloto
Selskab
EMI

Coldplays Chris Martin har oftest brugt store ord til at beskrive store følelser. Skrev jeg store? Jeg mente kæmpe. Til tider distancerende i sin mangel på jordforbindelse, andre gange med skarpsindig, medrivende patos. Teksterne har overordnet set komplimenteret lyden, der – på trods af senere udgivelsers crossover-tendenser mod hiphop, folk, funk og shoegaze – altid har beholdt kernen af luftig, himmelstræbende, melodisk rockmusik.

På 'Mylo Xyloto' er den Coldplay-kerne bevaret. Retningen er mere poppet end på forgængeren 'Viva La Vida', men samtidig også en smule skizofren med referencer rangerende fra folk til r'n'b. Smagen for pop mærkes på 'Every Teardrop Is a Waterfall' og 'Princess of China' (featuring Rihanna!), der begge skydes i gang af tidstypiske synth-stykker. Det fungerer bedst på det førstnævnte forløsende poppede track, hvorimod Chris Martin, modsat Rihanna, virker malplaceret på sidstnævnte r'n'b-fremtidsballade. Disse 'moderne' numre står i sær kontrast til pladens mere folkede og forgængelige 'Us Against the World' og 'U.F.O.'

Læs også: Se ny Coldplay-video


Højdepunkterne er den charmerende uptempo-åbner 'Hurts Like Heaven' med lyksaligt trillende guitarpassager, svedigt Coldplay'sk signatur-åh-kor og et åndsvagt catchy hook. 'Paradise' der med sine strygere starter som et urbant fremtidssoundtrack til 'Braveheart', men eksploderer I et smukt stadion-crescendo af M83-dimensioner. Og den mere dynamiske og rytmisk varierede himmelråber 'Don't Let It Break Your Heart'.

Alligevel er det lidt med albummet som med kærlighed. Det er let at blive forelsket, men sværere at bevare forelskelsen, når rusen har lagt sig.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Jey

God anmeldelse! rørende enig faktisk; Selvom jeg ikke forstår rosen af Every Teardrop og Paradise. . 'Up In Flames' er jeg til gengæld helt vild med


Magnus Andersen

Det her er et meget interessant album, som ser ud til at have bragt en stor debat igang. Alle har en mening omkring albummet og den er ikke ens hos nogen personer, udover alle er enige i det ikke er det mest fantastiske Coldplay har skabt.

Jeg glæder mig til at få lyttet det igennem, når jeg kommer hjem. Men ser ud til det er et godt album, men ikke bedre end nogle af de tidligere bedste album, som bandet har lavet.

Det her er en god anmeldelse. Jeg vil især hæfte mig ved i skriver omkring det med, at det er svært at bevare en forelskelse. Jeg tror det er svært for Coldplay at skabe noget, som er bedre end det de har præsteret tidligere, men det er nærmest umuligt. De er levere stadig et godt album og præstere altid fantastiske live-præstationer.

Coldplay forever!

Ole Villadsen

Vil sige at denne udgivelse er mere "catchy" end forrige album. Dette album er ikke en forelskelse der går over, men en kærlighed der vokser og vokser. Et album der virker så legende let og friskt, Havde ikke regnet med at det ville være Coldplay's nyeste der ville præge min iPod, som den har gjort.

Thumps Up!


Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05