Toro Y Moi – vellykkede nye eksperimenter

  • Simon Stefanski
  • 31. oktober 2011
  • Print
Kunstner
Toro Y Moi
Titel
Freaking Out EP
Selskab
Carpark

'Causers of This' fra 2010 bragte Toro Y Moi forrest i chillwave-feltet. Året efter sprang han ud af genreboksen med 'Underneath the Pine', som bød på en blanding af organisk 70'er discofunk og blød pop. Og på kun otte måneder har musikalsk rastløshed nu igen bragt Chazwick Bundick til fornyelse.

Massive 80'er-synth-akkorder og house-fremdrift fylder som udgangspunkt hele lydbilledet på denne ep. Genkendelige Toro Y Moi-elementer dukker dog hurtigt op: Lo-fi-vokalen, de naive, men solide melodier samt utallige lag af repetitive synthesizerfigurer. Det generelle lydbillede er mere poleret og velproduceret end før, og der er skruet gevaldigt op for dansabel energi, synthpop og housetricks, som skødesløs brug af filter.

Det blotter mere end før Bundicks inspiration fra ny fransk house som Daft Punk. Toro Y Moi bruger generelt et hav af musikalske referencer i alternative konstellationer uden dog på noget tidspunkt at blive pastiche. Alexander O'Neal-covernummeret 'Saturday Love' afslører inspiration fra 80'er-r'n'b, samtidig med at den lummerbløde stemning på nummeret vækker associationer til pariser-lounge.

'Sweet' veksler mellem et Prefuse 73-lignende univers og disco a la Justice, men er bundet sammen af vokalsamples, der væves ind og ud af beatet. Bundick blæser på parolen om ep'en som et uambitiøst venteprojekt og arbejder i stedet videre på sin særegne lyd. Den nye kurs kan diskuteres, men det kan hans formidable evne til at skabe kontinuitet mellem tidligere udgivelser og nye eksperimenter ikke.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Annah Ritah S.

Saftigt album med kun dejlige funky beats jeg eeelsker det !


Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05