Medina – momentet der forsvandt

Der var ligesom et 'Medina-moment' på et tidspunkt i 2010, hvor man på en gåtur rundt i København en lørdag aften hørte 'Kun for mig' eller 'Vi to' brage ud fra hvert andet vindue. Hvor hendes SMS-banale, men hudløst ærlige, fortællinger om forlist kærlighed og overfladisk hedonisme på en effektiv klub-bund ramte tidsånden.

Siden fulgte et storstilet forsøg på at indtage det store udland, og med det in mente kan man undre sig over, at der allerede ligger en opfølger klar. Et nummer som 'Vend om' arbejder, uden det store held, med en bombastisk 80'er-pop æstetik, men ellers er lyden som tidligere præget af kølige synths og forholdsvist simple Ibiza-peaks, som på den vrede åbner 'Synd for dig'.

Titelnummeret illustrerer meget godt, hvad der er galt. Et opkog på det tidligere hit 'Vi to' både i tekst og melodi og lån fra David Guetta og Robyn i produktionen. Medina er bedst i mødet mellem hjertesorg/nedtur og den dansevenlige produktion, men uden sidstnævnte bliver det for klægt og navlepillende. Det er tilfældet på både 'Har du det ligesom mig?' med Young på gæsterap og 'Lykkepille'.

Det er svært at se det nye album dominere hitlisterne på samme måde som forgængeren, men 'Ejer hele verden' har et vist potentiale med sin 'I Gotta Feeling'-agtige stemning. Der er mange andre kunstnere, der siden 'Kun for mig' har udvandet Medinas formel, og det ville måske have været bedre med en tur i tænkeboks og nogle friske ideer i stedet for den nemme løsning, som albummet er.