Suspekt – i mellem undergrund og filharmoni

  • Andreas Fehmerling Misser
  • 9. september 2011
  • Print
Kunstner
Suspekt
Titel
Elektra
Selskab
Tabu/Universal

»Suspekt hærger igen, kælling!« Så enkelt forklarer vestegnens 'finest' selv, at de lige har begået 12 skæringer, der med al sandsynlighed udgør årets danske hiphop-album og med endnu større tydelighed viser, hvilken liga »bundskrabet fra Albertslund« efterhånden har svunget sig op i.

'Elektra' er først og fremmest vanvittigt gennemarbejdet og understreger, at Rune Rasks produktioner ganske enkelt er i en klasse for sig – herhjemme i hvert fald. Til et marchtrommebeat åbner 'Brænder byen ned' med en Orgi-E, der tørt konstaterer: »Jeg er ustoppelig, ku' overleve en fucking krig / Bare ved at se min plade på gaden og folks skrig«, lige for at understrege, at den uindpakkede og lidet diplomatiske lingo stadig er, hvor den bør være i et Suspekt-univers.

Og emnerne virker umiddelbart også meget velkendte: Selvhævdelse, ligegyldighed over for kritikere og tvivlere og selvfølgelig en ordentlig spand sexfiksering ('Klaus Pagh' og 'The Valley') ofte fra sindets mere bizarre afkroge og altid med en stram og hæs levering, der veksler imellem det ærlige, alvorlige og indebrændte.

Rasks beats suppleres undervejs af noget så kuriøst som medlemmer af Den Tjekkiske Filharmoni, der skaber en ny og mere emotionel dimension til Suspekts lyd, hvilket særligt kollaborationen med Tina Dickow (ja, fandeme!) 'Helt alene' vinder på.

'Elektra' er lyden af noget så sjældent som undergrund og mainstream i perfekt forening og afslører, at Suspekt ikke længere er nødsaget til aggressive og provokatoriske udladninger alene, men til tider også mestrer en mere afdæmpet og følelsesladet refleksion og sårbarhed.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Buster Ask Taudal Andersen

'årets danske hiphop-album', skal vi nu ikke lige vente på 'Toback to the Fromtime' og så tage den der fra?

Mikkel Lützen

Godt sagt Buster!

BJørn Kryger

Nej, det skal vi bestemt ikke.. Malk vil aldrig komme i nærheden af samme niveau, deres gøglerrap er fint, men at det skulle kunne måle sig med Suspekt er jo bare tåbeligt

Jesper Fuglevig

Bjørn jeg er overhovedet ikke enig, Jeg er stor fan af begge bands, men Malk De Koijns sprog og leg med universer er væsentligt bedre og dybere end Suspekt mere direkte facon. Det er dog også 2 forskellige måder at lave deres hip hop på, og derfor ikke helt sammenligeligt. Men ingen tvivl om at Malk har givet mig større glædere

Nå med hensyn til denne udgivelse så er det et super godt hip hop album, specielt Far Gir En Is er for vild.


Jeppe Barslund

Hvad med at vi venter til, at Dialekten udgiver deres plade, og så tager den derfra?
Anywho, jeg har da også anmeldt 'Elektra' og er også vildt begejstret for den, Læs på Wots.dk her:

wots.dk/2011/09/suspekt-ele...

For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
10 tunge navne Roskilde Festival bør booke Mandag
Se billeder fra Patos Black Cheese Night Part II 11/02
Guide: Modeugefester uden gæstelister 28/01
Pato: Mine seks yndlingsalbum på dansk Fredag
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02