Canon Blue – en amerikaner med salmer på hjernen

Det er en frydefuld oplevelse at lytte til amerikanske Daniel James’ andet album under kunstnernavnet Canon Blue. Her er fejende strygersektioner, lyksalige blæserarrangementer, elektroniske nedbrydninger, og så udforskes fællessangen i albummets pompøse klangrum. Ja, flere af sangene gennemstrømmes sågar af en boblende spiritualitet, som tilfører musikken et salmelignende præg, hvor udfrielsen ligger i albummets florlette leg med det højstemte og saliggørende, der her formuleres igennem James' livsalige kammermusikalitet.

Canon Blues musik udgives på danske Efterklangs Rumraket-selskab, og det er stærkt hørbart på 'Rumspringa', som stræber efter en ligesindet udforskning af fællesskabet og den opløftende sangoplevelse. Fremragende anskueliggjort i albummets sindrigt opbyggede kompositioner, der konstant afsøger nye klanglige muligheder, og som uophørligt udvikler sig i uventede, eventyrlige retninger.

James selv er en ofte glimrende sangskriver, komponist, arrangør mm., som brillant og ubesværet veksler mellem det ophøjede og jordnære. Ikke ulig amerikanske Sufjan Stevens med hvem han deler betragtelig kunstnerisk vision. Dyrk blot sangenes symfoniske krumspring, de digitale dekonstruktioner og de tårnende forsiringer.

Eller lyt til de snirklede sløjfer på sangskrivningen og deres opdagelystne udforskninger. Som på det uimodståelige 'Honeysuckle (Milwaukee)', der prydes af vemodige træblæsere, drømmende klokkespil og himmelstræbende skønsang. Eller de lyshjertede strygerophobninger på 'Indian Summer (Des Moines)', som omkranser James' bløde tenor.

’Rumspringa’ er bestemt ikke et album, der afsøger nye, uopdagede områder inden for sit udtryk. Men det er en fin udgivelse i egen ret, som rummer anseelig kompositorisk tyngde og vovemod. Hermed anbefalet.