Hudson Mohawke – opfindsomme beat-collager

  • Print
Kunstner
Hudson Mohawke
Titel
Satin Panthers
Selskab
Warp/VME

Kreativt har skotten Hudson Mohawke om nogen ageret frontkæmper i bølgen af alternative beatmutationer de sidste tre-fire år. Og efter en mindre udgivelsespause er han tilbage med en ep, der, som den første udgivelse i hans ellers sindssygt ambitiøse diskografi, er blottet for missere.

Hans komplekse beat-collager jonglerer med mindst ligeså mange, normalt for hinanden fremmede, elementer af hiphop og diverse elektroniske dance-genrer. Hvor han imidlertid tidligere har haft tendens til i ny og næ at falde over sine egne overambitiøse ben, balancerer han stensikkert gennem virvaret på 'Satin Panthers'.

Således er ep'en mere straight og dansegulvsvenlig end størstedelene af HudMos tidligere output, men den er ikke mindre interessant af den grund. Hans mix af speedede vokal-cut ups, cheesy trance-synths, bombastiske hip hop-beats, 90'er piano house-leads, electro-funk og glichet r'n'b er ligeså opfindesomme og uforudsigelige, som de altid har været.

Forskellen er kun, at de aldrig når derud, hvor det bliver for meget. Og så klæder det ham, når han med 'Cbat' pludselige leverer et måske nok skævt, men minimalisk og simpelt instrumentalhiphop-nummer a la Clipse, og viser, at det mestrer han også.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
OnTheRun

Cbat har altså intet at gøre med Clipse, og hvis det rent lydmæssigt havde, så var det ikke Clips med Neptunes der var ansvarlig for beatsne. Det er til gengæld et næsten direkte Diplo/Major Lazer rip-off med både vocal up/down-pitches og nedskrabet snare. Hvilket bestemt ikke gør det til et dårligere nummer, det er virkelig fedt. Men en kende uoriginalt...

Johan Larsen

Ville bare lige sige at det altså er Hudson Mohawke og ikke Hudson Hohawke, som der står øverst! :)

Jonas Kleinschmidt

Hej Johan. Tak for opmærksomheden, det er rettet.

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05